Masser af børn fra kommunens skoler og her i blandt ikke mindst 70 elever fra blandt andet SFO, 1. og 2. samt 3. årgang på Højene Skole var i dag en tur på Nord Energi Arena for at heppe på det danske U19-fodboldlandshold i EM-kvalifikationskampen mod Georgien.
I alt var der 3418 tilskuere. Det var en festlig, farverig og fornøjelig eftermiddag, hvor der var fuld skrald på energien og lydniveauet. Prikken over i’et var en dansk 3-1 sejr, blandt andet på mål af AaB’eren Oliver Ross.
Kilde: Højene Skole – en del af Nordvestskolen.