For første gang i mange år blev der i år holdt klubmesterskab i BMI Badminton, og det er bestemt ikke sidste gang. 103 kampe skulle spilles i løbet af lørdagen.
Det blev en fantastisk hyggelig dag med ungdomsspillere og senior/motionister blandet i hallen næsten hele dagen. Denne kombination giver bare en god stemning.
Ungdomsspillerne får set at de “gamle” og de unge senior spillere ikke er så dårlige nogle badmintonspillere.
Og omvendt får senior/motionisterne også øjnene op for at vi i BMI har nogle fantastiske ungdomsspillere på alle niveauer.
“Fra vugge til krukke” har vi i BMI Idrætsforening et motto der hedder, og det gør sig også gældende her til klubmesterskaberne.
Det er et stævne som alle vores medlemmer kan tilmelde sig, og vi håber på mange flere næste år.
Der blev serveret pølser og brød til alle ungdomsspillerne til middag, og her kunne tilskuere også få lov at købe en “hotter”.
Der kunne købes kage, slik, chokolade, frugt og andre lækkerier inde i hallen.
Klubmesterskabsfesten som klart skal være en tradition, blev afholdt med lækker mad fra Martin Kok og en masse fantastiske konkurrencer, som gav både ømme ben og gode grin. Tak til Marianne Lyhne, du er genvalgt igen til næste år.
Stor tak til alle som hjalp til. Grillmester + hjælpere, hjælp til borddækning, hjælp i køkkenet, underholdning til festen, hjælp i hallen og ikke mindst tak til alle jer forældre der IGEN kommer og bakker jeres børn op i at have en fantastisk dag i hallen.
Danmarksmesterskaberne for hold
Top 4 i Danmark.
Semifinalen blev endestationen for disse 4 stjerner til dette års DM for hold.
Disse 4 stjerner kvalificerede sig tidligere på sæsonen til Danmarksmesterskaberne for hold. Det gjorde de ved at vinde deres respektive pulje blandt andre jyske hold.
I weekenden skulle de derfor spille om DM-guld i Grindsted mod landets bedste u11 hold.
Lørdag morgen drog 4 spillere, 1 træner, 1 holdleder og en flok forældre fra Bjegby mod Grindsted hvor slaget skulle slås.
Først på formiddagen skulle Bjergby-Mygdal spille mod Roskilde Badmintonklub. Det blev til en meget velspillet og koncentreret omgang, hvilket endte ud i en 6-0 sejr til Bjergby.
Efterfølgende stod det på puljefinale mod Ikast.
Igen var koncentrationen og spillet i top, og endnu en gang kunne Bjergby gå fra banerne med en samlet 6-0 sejr.
Tidligt lørdag aften gik Bjergby igen på banen. Denne gang var det mod Esbjerg badmintonklub i kvartfinalen. Det blev skiftevis til en sejr til Bjergby, og en sejr til Esbjerg, hvilket betød at kampen endte 3-3 og derfor skulle afgøres i et golden-sæt.
Der skulle nu spilles et enkelt sæt til 21, hvor hvert hold skulle stille op med en doublekonstellation som ikke tidligere havde spillet sammen. Efter intense og tætte dueller, knyttet næver og jubel kunne Bjergby se sig som vindere af den samlet kamp.
Turen gik efterfølgende tilbage på lyngvangskolen hvor spillere, træner og holdleder skulle overnatte inden semifinale søndag morgen.
Der gik ikke lang tid før børnene faldt til ro efter en lang og hård dag, men inden blev der hygget med slik, chokolade, og røverhistorier.
Søndag morgen stod den på semifinale som desværre blev endestationen for Bjergby.
Efter en meget tæt, intens og velspillet semifinale måtte Bjergby se sig slået af et stærkt Vanløse hold.
Dette skete efter nogle tætte kampe, med masser af intensitet, jubelbrøl fra begge lejre, trommer og banner på sidelinjen samt en helt fantastisk gejst.
Desværre måtte Frederik Berntson dybt inde i sin single trækker sig, da han fik et vred i knæet.
Efterfølgende ventede en placeringskamp om 3-4 plads mod Jernløse.
På grund af skaden fra tidligere, og en derfor udgået spiller var Bjergby fra start allerede bagud 0-2, hvilket var med til at gøre udfaldet af den samlede kamp, som desværre endte med et nederlag, og derfor en flot 4 plads.
Efter nederlaget var blevet bearbejdet og en omgang Mcdonald’s, indså spillerne hvor stor og flot en præstation de rent faktisk havde præsteret hen over weekenden.
Emil;træner “Jeg har aldrig set disse spillere være så fokuseret, koncentreret og gode, både på og udenfor banen. Det er en sand fornøjelse”.
Frederik;spiller “Det er virkelig fedt at være afsted som hold”.
Alt i alt er hele turen godkendt, og bestemt en guldmedalje værd.
“Frederik, Merle, Anton, Sylle, Bjergby, SEJR”.