Trods en kold start på året med megen kulde og senere regn er der altid Sommer i Hjørring, altså vel at mærke nye tiltag i gang hos Brdr. Sommer A/S.
Erhvervsrådgiver Jesper Larsen Bach og erhvervsdirektør Søren Kjær Christensen fra Sparekassen Danmark var således i sidste uge ude og besøge virksomheden, da koncernen udvider deres fabrik med en stor tilbygning til deres eksisterende bygning, da pladsen de seneste år er blevet for trang på matriklen i Hjørring.

– Jeg har fulgt virksomheden gennem mange år, og har en kæmpe respekt for, at de selv har opbygget deres virksomhed helt fra bunden af. Christian og Martin startede ene to i 2004, og har siden starten ekspanderet med køb af en smedevirksomhed, hvor der i dag er 40 ansatte i koncernen. De tilbyder udover traditionelt smedearbejde produkter ud fra en bred produktpalette blandt andet med deres fiber laser og CNC-afdeling, samt har gennem årene opbygget en portefølje af udlejningsejendomme, fortæller Søren Kjær Christensen.

Med den nye tilbygning står makkerparret klar til at tage imod endnu flere opgaver fra eksisterende samt nye kunder. Virksomheden har en del lærlinge og er med i Hjørring Kommunes ungegaranti, hvorved de tager et stort samfundsansvar på deres skuldre.
– Vi er i Sparekassen Danmark og DLR Kredit A/S stolt over at være pengeinstitut for koncernen, og trænger din virksomhed til nye øje på sin økonomi, så dukker vi gerne op, slutter Søren Kjær Crhistensen.