Selvom trykpressen tager sig en velfortjent ferie, har galleriet åbent hele sommeren. Der er oven i købet nye litografier frisk fra trykpressen, som alle er kommet i rammer designet af kunsterne.
Der er blandt mange andre Bárður Jákupsson, som igennem tiden har udgivet en lang række litografier i samarbejde med værkstedet. I forbindelse med hans udstilling på Hirtshals fyr har de haft fornøjelsen af at arbejde med ham igen. Det er blevet til litografiet Fuglekvad.
Så hvis vejret er lunefuldt eller stranden for varm, så tag venner og familie under armen og kig forbi galleriet ved Hjørring Grafisk Værksted på Nørregade.
Som medlem af deres kunstklub får du desuden 30 procent rabat på alle værker i værkstedets webshop.
Kunstklubben er et bærende element hos Hjørring Grafisk Værksted. Klubben er med til at støtte op om værkstedets fortsatte virke. Medlemskabet er også en unik mulighed for at møde kunstnerne bag værkerne og opleve den skabende proces bag det grafiske håndværk.
Medlemsrabatten kan bruges både i galleriet og webshoppen. I deres webshop har de fri fragt og sender fra dag til dag, så mangler du en gave eller noget til din væg, så kig forbi www.hgv.dk
Er du ikke allerede medlem, så kan du tilmelde dig her: Kunstklub