Dansk Norsk Forening i Vendsyssel inviterer til en musikalsk sommeraften i Den Gamle Præstegård i Ugilt, Præstegårdsvej 35, 9800 Hjørring lørdag den 1. juli klokken 19.00 på en forhåbentlig dejlig lun sommeraften.
– Der bliver hygge i haven med bobler og snacks før koncerten i konfirmandstuen. Ivan Høiberg på piano og Laila Ryvænge med sang har sammensat et spændende musikalsk program til denne sommerkoncert, lyder det fra arrangørerne.
Billetter kan købes via MobilePay box 5261QU, og der skal anføres koncert/navn/antal, eller der kan reserveres ved at sende en sms til +47 905 07 905.