Svømmeskolen er mandag til og med torsdag fra kl. 08.30 til 15.30 hver dag og fredag fra kl. 08.30 til overrækkelse af diplomer i Sportshallen kl. 13.00 til ca. 14.00 – her er alle velkomne som tilskuere. Svømmeskolen er for børn fra 5 år og op til 14 år.
Tovholderne varmer vandet i vores 25 meter bassin op til ca. 30 grader, så børnene kan klare de mange timer i vandet. Hele dagen tilbringes dog ikke i vandet – børnene inddeles i 4 hold, som veksler mellem svømmeundervisning, teoriundervisning og aktiviteter i Sportshallen.
FULD FORPLEJNING!!
Hver dag serveres sund mad i hallens cafeteria, og der er frugtpause i svømmehallen.
Dette er inkluderet i prisen.
– Vi skal selvfølgelig lave en masse aktiviteter i og omkring vand. Vi skal svømme og lave vandlege, men vi skal også snakke om og øve livredning, ulykkeshåndtering og alarmering, noterer tovholderne.
Hele ugen koster kr. 1.000,-.
Husk at medbringe:
• Badetøj
• 2 – 3 store håndklæder
• T-shirt
• Indendørs sportstøj
Husk at forsyne alt tøj, sko og håndklæder med navn – vi står somme tider med 10 flotte hvide håndklæder, og så er det ikke nemt at kende forskel.
Bindende tilmelding – tilmeld her.
Spørgsmål kan rettes til Dorte Andreasen på tlf.: 40 92 47 15 eller mail@svømmeklubbennejst.dk
Der vil løbende blive taget billeder og filmet under sommerskolen til brug på klubbens hjemmeside, foldere og avisartikler.
Såfremt du ikke ønsker, at vi tager billeder/video af dit barn, bedes dette meddeles klubbens formand, Dorte Andreasen, inden sommerskolens start.
Foto: Arkiv.