Gode anmeldelser og roser vælter ind på sociale medier og mundtligt. Arrangørerne af Hjørring Sommerspil tør derfor godt sige det har været en succes. 4.526 tilskuere har været med til den vildeste Melodi Grand Prix fest.
– Desværre har den danske sommer sat en stopper for vores sidste forestillinger. Men den 5 juli og igen til sidste forestilling den 6. juli satte vi et punktum for forestillingerne, da den blev erstattet af en koncert. Scenen var desværre for glat til, at det var forsvarligt at bevæge sig på den. Skuespillerne stillede derfor op og sang alle sangene fra musicalen, fortæller Mathilde Klitgaard fra Hjørring Sommerspil.
– Hele 112 publikummer valgte at blive og overvære koncerten første dag og 84 trodsede regnen og rundede af sammen med os. Begge koncerter blev en kæmpe succes. Der blev sunget med og heppet. Og til sidst bedt om ekstranummer, som det jo hører sig til, tilføjer Mathilde Klitgaard.
På bestyrelsens vegne takker hun dermed af for endnu et fantastisk sommerspil. Både til alle frivillige og til alle publikummer. Det går løs igen på Vendelbohus i uge 50 med “Nissebanden i julemandens land” og til næste sommer i Kilden med “Shrek the musical”.
Link til vores anmeldelse af Vi maler byen rød.