På en af de sidste sommeraftener afholdt Bindslev det andet vi spiser sammen arrangement i 2023.
– Flere end 90 havde købt billet til tirsdag aftens arrangement i Bindslev. Godt en halv time før spisningen skulle begynde kom der en regnbyge. Arrangørerne benyttede sig af vandet til at få tørret bænke og borde af, fortæller Ulla Sølvsten.
Aftenens menu bestod af koteletter, to forskellige pølser, kartoffel- og pastasalat. Efterfølgende var der kaffe og småkager.
Formanden for Dagli’Brugsen i Bindslev, Flemming Andersen, bød de mange fremmødte velkommen. Formanden for BHE, Klaus Kold, var alt i meens travlt optaget med at vende pølser på grillen. I alt 15 hjalp til med opstilling af borde og bænke, pastasalat, salg af drikkevarer og servering af maden.
– Solen tittede frem, da kaffen skulle serveres. Der blev hygget rigtig meget, slutter Ulla Sølvsten.
Foto: Ulla Sølvsten.