Kan du lide at gå, så skal du måske overveje at tage med på denne sommervandring, lyder opfordringen fra sognbepræst Dorthe Kjærgaard.
– En lille slags pilgrimsvandring, hvor der vil være tid til at snakke med andre, gå i stilhed, reflektere lidt over de ord, der bliver sagt eller alt mulig andet, sætte den ene fod foran den anden, indånde sommerdufte og nyde naturen i aftenbelysning, uddyber Dorthe Kjærgaard.

Man skal gå omkring 6 km. på stier, asfalt og grusveje. Denne tur er ikke så kuperet. Det er en god idé at ta et siddeunderlag eller pude med og lidt vand eller kaffe. Der vil være en lille snack undervejs.
– Kom alene eller ta’ en ven under armen. Vi går i al slags vejr med undtagelse af lyn og torden, slutter Dorthe Kjærgaard.


