Det var Torben Vinther fra Autopartners, der overrakte prisen på vegne af Dansk Håndbold Forbund. Indstillingen lød således fra Horne Hirtshals Håndbold:
“Sonja er er en leder, der i høj grad har været med til at forme de unge – ledere som spillere. Gennem mere end 30 år har været den gennemgående assistenttræner, der har lært alle spillere i klubben at opføre sig ordentligt – og for alle pigers vedkommende: At sætte håret op. Hun har eksempelvis: – Været assistenttræner sammen med undertegnede i syv år for et hold piger fra U 10 til U 14.
Hun har stået for alt ”kontorarbejdet”, og har altid styr på kontingent og andet – Deltaget i Morsøcup i påsken de seneste tyve år – Været træner for de helt små U 6 til den ugentlige træning – Træner nu U 9 drenge og piger – En af hovedtrænerne for ”Sjov i hallen”- et koncept, hvor mam møder ind med de små spillere til otte lørdage i sæsonen – Hjulpet til alle pinsens ”Slagter Winther Cup”, hvor hun har taget morgenmadsopgaven igen og igen (det er i mere end 25 år).
Altid været klar som tidtager gennem mange divisionskampe – og også nu i serie 2 Den slags klubfolk kan de unge lære meget af. Det er vigtigt at påskønne den slags frivilligt arbejde. På vegne af Horne Hirtshals Håndbold Bodil Christensen og medtrænerne.”