De to selskaber Hirtshals Fiskeauktion ApS og Fiskernes Fiskesortering AmbA har fælles ejer og ledelse og søger hermed en souschef, der kan træde ind i ledergruppen og herunder på sigt at kunne være auktionsholder på Fiskeauktionen.
Ansvarsområderne varetages i tæt samarbejde med selskabets direktør Finn Møller, og herunder er det vigtigt, at souschefen vil være synlig i dialogen med fiskerne, samt medarbejdere og de øvrige samarbejdspartnere på havnen.
– Vi forestiller os du har en baggrund som fiskeriteknolog, fødevareassistent eller anden erfaring fra fiskebranchen. Herudover også gerne en smule flair for IT med en vis mængde erhvervserfaring – gerne handel.
– Aldersmæssigt ser vi gerne, at du er +25 år og trives i et job hvor 2 dage ikke er ens. Samtidig skal du kunne trives godt på et fælles team i et dynamisk miljø.
Der vil være rigelig plads til personlig udvikling i et unikt arbejdsfællesskab på havnen, som kun findes få steder i Danmark. Herunder med stor frihed til selv at varetage og tilrettelægge dine egne selvstændige ansvarsområder.
– Vi tilbyder en attraktiv løn efter kvalifikationer og pension. Tiltrædelse af stillingen ses gerne d. 1. marts, men dog venter vi gerne på den rette.
Du refererer til direktør Finn Møller, hvor du også kan få yderligere oplysninger omkring stillingen.
Ansøgning med CV senest den 10. januar 2022 til Fiskernes Fiskesortering AmbA Norgeskajen 12, 9850 Hirtshals.
E-mail: moeller@ffjhirtshals.dk – Mobil tlf. +45 20 66 00 80.