Den blå himmel og det spirende forår var de skønne kulisser for påskens sæsonstart på de populære bunkerture i Tversted 2024.
Godt og vel et halvt hundrede deltagere var mødt op til den traditionsrige påsketur, hvor alderen svingede fra 1 år i mors bæresele til 80 år i fuldt vigør, noterer Flemming Hammer, som er guide og formand i Bunkergruppen Hirtshals.
Turen bød denne gang på nogle såkaldt hemmelige bunkerbesøg, da flere lodsejere traditionen tro havde givet speciel tilladelse til besøg på deres matrikler, hvilket var til stor glæde for de mange deltagere.
Man kan løbende følge med her hos Bunkergruppen Hirtshals.
Foto: Lasse Hansen.