Horne-Asdal menighedsråd har fået Akademisk Kor fra Århus til at give koncert i Horne kirke fredag d. 4. oktober kl. 19.30.
Akademisk Kor Århus blev dannet i 1985 og dirigeres i dag af Jonas Rasmussen. Det er et af Danmarks førende professionelt arbejdende amatørkor og består af sangere i alderen 20-35 år med tilknytning til musiklivet omkring Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium.
Hvert år synger koret omkring 15 koncerter rundtom i Danmark samt deltager i konkurrencer i udlandet, heriblandt Japan, England, Tyskland, Italien, Østrig og USA.
Menighedsrådet glæder sig til en spændende aften med et dygtigt kor. Man håber på stort fremmøde.
Entre kr. 50,- kontant eller Mobilepay ved indgangen.