Det er en gruppe på ikke færre end 11 kunstnere, som efter coronakrisen forsøger at genrejse den påskeudstilling med kunst og kreativitet, der før nedlukningerne kun havde eksisteret 5 år på Hirtshals Skole.
Derfor har det også været op ad bakke for arrangørerne, som i sagens natur har haft hård konkurrence fra etablerede gallerier samt Kunst på Fyret og den af gode grunde populære påskeudstilling i Sømandskirken.
Blandt de mange helt nye udstillere i denne sammenhæng var Anni Vink med flot filtede dyr af ren uld og smykkekunstner Liselotte Krage, som fornylig er vendt hjem til Hirtshals. Sidstnævnte brillerer med nogle utroligt flotte smykker i specielt sølv.
Ellers var udstillerne bronzeskulptør John Hoffmann, billedkunstnerne Kristbjørg Højgaard Bach, Rita Andersson, Birthe Bæk Pedersen, Winnie Kristensen, Dorit Lykke Buus og Bodil Bach Pedersen samt keramikerne Lone Kjær og Birgitte Weiergang.
Alle var og er tydeligvis et spændende bekendtskab værd, men desto mere kan det i sagens natur ærgre, at fruen og jeg ikke tidligere i påsken kom omkring den seværdige udstilling, hvilket er skrevet bag begge ører til 2024.
Jeg kan se man er kommet langt på Hirtshals Skole, siden elevernes forårsudstilling i 1968, af vores papmache sparegrise og andre kunstværker….