Vraggods er som bekendt i stort omfang skyllet op på strandene, efter stormen Pia sendte 46 containere i vandet fra et skib ejet af Mærsk.
– Man frygter jo, at der bare vil blive ved med at drive mere op, sådan siger Hanne Dahl, der har været i gang med at rydde op på Tranum Strand., til TV2 Nord.
Her er det især én type vraggods fra containerne, der bekymrer.
– Kanylerne vil sikkert blive ved med at skylle op på stranden, og det er da noget virkelig nasty affald.
– De ligger løst over hele stranden, fortæller Hanne, der er fra Aalborg, men som har sommerhus i området.
– Lige nu er de i plastikhylster, der beskytter kanylen, men havet er jo hård ved ting, så på et tidspunkt er det jo nok bare nåle, der ligger på stranden. Der står også en container, som er fuldstændig flået op, og det viser jo, hvor stærke kræfter havet har.
De 46 containere blev tabt af borde i Jammerbugten, og arbejdet med at få ryddet tingene op fra stranden, der driver ind på land fra de mange ødelagte containere, er i fuld gang.
Hanne Dahl, der har gået og ryddet op på stranden i Tranum, medgiver også, at det er lykkedes meget godt at få ryddet strandene for det store affald.
Hun er dog også bekymret for noget andet.
– Det er jo nogle af de kyster, hvor vi har rigtig meget turisme, og det er da ikke fedt at skulle sige til turisterne, at vandet er fyldt med kanyler. Jeg har i hvert fald ikke lyst til at gå i vandet lige nu, lyder det fra Hanne.
– Det er jo ikke noget, der bare er ordnet, selv om man er lykkedes med at rydde for det store affald. Og vi er jo vant til, at strandene er affaldsfrie og frit tilgængelige.
Kilde: TV2 Nord.
Måske kunne man oprette gratis minesøger hold, hvor også får en metal detektor.
Jeg mener, der også er fundet guld og sølv på kysten 😀.