Efter godt 10 år som selvstændig købmand i SPAR Hjørring på Nordens Allé flytter Dennis Bak til Lendum og kommer til at lede den kommende Min Købmand, som afløser den nuværende dagligvarebutik DagligBrugsen.
Butikkens bestyrelse i Lendum har indkaldt til borgermøde torsdag den 7. december, hvor Dennis Bak bliver præsenteret.
– Jeg har været og er utrolig glad for at de dejlige kunder og medarbejdere, vi har i butikken på Nordens Allé. Jeg har nu fået chancen for at stå i spidsen for at bygge en ny dagligvarebutik op i Lendum. Min Købmand er også en del af Dagrofa, som SPAR er, og vi glæder os til at betjene kunderne i Lendum og omegn, siger Dennis Bak.
Hans afløser og nye købmand i SPAR Hjørring på Nordens Allé ventes at blive præsenteret i løbet af kort tid. Dennis Bak arbejder videre i butikken og lover at fortælle mere, når han selv ved mere om de praktiske forhold.
– Det er helt sikkert, at butikken på Nordens Allé fortsætter, og vi håber, at kunderne fortsat bakker op om den lokale købmand.