Børnehuset på Fanøgade i Hirtshals fik forleden 10.000 kroner af byens flinke SPAR Købmand/Slagter Winther på Margrethesvej, og de skal bruges til aktiviteter i forbindelse med jul.
– Vi havde mulighed for at dele nogle penge ud til gode formål, og vi vil gerne give dem til steder, hvor mange har glæde af det som før eksempel Børnehuset Hirtshals. Vi støtter gerne op om det lokale, fortæller købmand René Ejstrup Larsen, som i weekenden havde nogle gode dage på Hjørring Messen.
De mange penge fra købmanden skabte naturligvis glæde og taknemmelighed hos store og små.
SPAR Hirtshals/Slagter Winther er i fuld gang med en større udvidelse og renovering af faciliteterne på Margrethesvej i Hirthals.
SPAR Hirtshals udvider og renoverer for mellem 16-17 millioner kroner
Pengene blev givet til den glade modtager, der er forældrerådet, repræsenteret ved Linh Tran Tri Dieu. Børnehusets faglige leder Majbrit Krogh Ravnsbeck fortæller, at to medarbejdere allerede er ved at planlægge, hvordan de dejlige kroner bruges bedst i den søde juletid.
Børnehuset Hirtshals en del af område Nordvest i Hjørring Kommune og består af vuggestue og børnehave. I vuggestuen har cirka 20-30 børn i alderen seks måneder til godt to år en hyggelig hverdag og i børnehaven er der cirka 70 børn i alderen godt to år til fem år.
Alle vuggestuer og børnehaver i Hjørring Kommune har i øvrigt et forældreråd. Institutioner med både en børnehave og en vuggestue har ét samlet forældreråd for hele institutionen.
Forældrerådet i Børnehuset Hirtshals består af fem forældrerepræsentanter og en medarbejderrepræsentant. Den faglige leder fungerer som sekretariat for forældrerådet. Forældrerådet mødes mindst fire gange årligt.