Hjørring Futsal Klub (HFK) har netop annonceret at Sparekassen Danmark bliver eksklusiv sponsor af Champions League.
Sparekassen Danmark har da også i mange år været en loyal og trofast hovedsponsor og støtter nu endnu engang op om HFK.
HFK og Sparekassen Danmark deler mange af de samme værdier og har begge stor glæde og stolthed over at kunne præsentere Champions League i det nordvestlige Vendsyssel. Fælles for HFK og Sparekassen Danmark er, at begge tror på synergien mellem eliten og bredden. Toppen kan kort fortalt ikke klare sig uden bredden og vice versa.
– Vi er utrolig glade for, at Sparekassen Danmark støtter op om vores Champions League-eventyr i Hjørring. Vi har strukket os utrolig langt for at kunne give denne oplevelse med Champions League på hjemmebane til vores trofaste sponsorer, fans og frivillige, og dette ville ikke kunne lade sig gøre uden Sparekassen Danmark, siger formand Peter Steen.
Sammen med Sparekassen Danmark byder HFK altså nu velkommen til Champions League i Park Vendia!
Hvis du vil opleve den unikke begivenhed, kan du sikre dig din billet på boldbillet.dk.
Foto: HFK.