Hjørring Futsal Klub (HFK) er blandt landets bedste. Klubben kulminerede sidste sæson med at vinde DM guld og har flere landsholdsspillere i truppen. Her kommer der et miniportræt af holdets offensive spiller Casper Knudsen.
Navn, Alder?
Casper Knudsen, 27 år
Baggrund og uddannelse?
– STX – gymnasiel uddannelse. Derefter Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning for at blive ejendomsmægler.
Hvor længe har du spillet futsal?
– Jeg har spillet futsal i ca. 6 år. I begyndelsen af futsal-karrieren spillede jeg både udendørs fodbold og futsal samtidig, men efter at futsal udviklede sig til elitesport, blev det udelukkende futsal.

Hvorhenne har du spillet/hvilke klubber?
– I udendørs fodbold, startede jeg i SHI som helt ung, og havde også en periode i HI. Da jeg blev senior, spillede jeg jyllandsserie fodbold i HI og fik en deltidskontrakt hos Vendsyssel FF fra december 2016, som jeg valgte at ophæve i februar 2017. Det gjorde jeg for at fokusere på min uddannelse som ejendomsmægler. Jeg har spillet Futsal i Hjørring Futsal Klub siden 2018.
Hvad er dine forventninger til den kommende sæson?
– Jeg forventer, at vi spiller med om top 3 placeringen – og at vi bl.a. med den tilgang af nye spillere vi har fået ind, kan være dominerende i meget store dele af sæsonen. Foto: HFK: Casper Knudsen i aktion hos Hjørring Futsal Klub.

Hvad er din største Futsal-oplevelse?
– Danmarksmesterskabet med Hjørring Futsal Klub.
Andre store oplevelser er blandt andet debut på landsholdet og at spille EM-kvalifikation. Selvom at resultatet var skuffende samt at spille mod Brasiliens landshold.
Hvad er dit personlige mål og din ambition med futsal?
– Jeg vil naturligvis stræbe efter at blive Danmarksmester igen i år.

Hvordan håber du Futsal som sportsgren udvikler sig?
– Jeg ønsker at futsal bliver endnu større end det er i dag på landsplan, og at der kan skydes flere penge i sporten – og det er selvfølgelig ikke ‘’ bare’’ lige til. Vi har været super taknemmelige for den kæmpe opbakning i Hjørring, tilskuerne og de frivillige mennesker omkring og i klubben har bragt til os – og især sporten.
Mange hold ser op til det “setup”, vi har fået i Hjørring. I løbet af de sidste 2-3 år har sporten været i en rivende udvikling og er blevet noget mere anerkendt. Jeg håber på, at der bliver satset mere på futsal både fra DBU’s side, og at flere klubber tør satse yderligere på futsal, så sporten får en større flade og bredde.
Malte Nielsen er elev på den kreative skrivelinje ved Vrå Højskole og leverer sideløbende artikler til NordsøPosten.
Link til en af mange relaterede artikler


