Hjørring Futsal Klub (HFK) er som bekendt blandt landets bedste. Klubben nåede deres hidtidige højdepunkt sidste sæson med at vinde DM Pokalen og har flere landsholdsspillere i truppen.
Her kommer der et miniportræt af en af holdets profiler, nemlig Ermin Kasumovic.
1. Navn, alder?
– Ermin Kasumovic, 28 år.
2. Baggrund og uddannelse?
– Uddannet skole-pædagog med fokus på trivsel.
3. Hvor længe har du spillet futsal?
– Jeg har spillet futsal siden 2016, hvor jeg var med til at starte futsal op i det daværende Sønderborg Inter (Nuværende Sønderborg Futsal).
4. Hvor Henne har du spillet/hvilke klubber?
– Jeg har spillet i Sønderborg fra 2016-2021, og derefter hos Hjørring Futsal Klub siden 2021.
5. Hvornår fik du din debut for Hjørring Futsal Klub?
– Jeg fik min uofficielle debut i en træningskamp tilbage i september 2021. Vi spillede mod tyske HSV Hamburger, hvor det blev til 2 mål i en 2-2 kamp. Jeg fik min liga debut mod Lystrup på udebane i november 2021, i en kamp som vi vinder 3-1.
6. Hvad er dine forventninger til den kommende sæson?
– Det må være at vinde et back-to-back mesterskab. At forsvare en titel er altid svært, men vi satser på at gøre det. Vi har træneren og spillermaterialet til at det kan lade sig gøre. Hvis vi bliver ved med at udvikle os som hold, så ser det rigtigt godt ud foto: jacob strandeng fototekst: Ermin kasumovic træder ind på banen for HFK som viceanfører.
7. Hvad er din største futsal-oplevelse?
– Klart at vinde det danske mesterskab med Hjørring, som også var mit første mesterskab efter 4 finaler. Der er en grund til, at jeg svarer Hjørring, og det er, fordi jeg føler, hele byen var med til det.
Ingen regnede med det, fordi det var en sæson med mange nedture, men vi holdte sammen og troede på hinanden – og med støtten fra lægterne viste vi at alt kan lykkes, især når det bliver gjort i fællesskab. Samtidig må der også nævnes at spille Champions League og at score i sin Champions League debut.
Ud over oplevelserne på klubplan må jeg også nævne alle landskampene. Det er en ære at trække den danske trøje over hovedet og få lov til at synge nationalsangen gang på gang, med det fællesskab vi også har fået der, på trods af at vi spiller i forskellige klubber.

8. Hvad laver du ved siden af futsal?
– Jeg arbejder på Gudumholm Skole, som ligger 15 km øst for Aalborg. Der er jeg primært tilknyttet en 1. klasse, så har jeg et trivsels-program kørende med en kollega, jeg har derudover timer i SFO/DUS.
9. Hvad er dit personlige mål og din ambition med futsal?
– Overordnet set må det være at blive ved med at fremme sporten yderligere og yderligere. Jeg har en enorm kærlighed til Futsal, som atter kun er vokset efter jeg er kommet til Hjørring – så jeg håber på at andre klubber/foreninger/lokalsamfunde kan spejle sig i Hjørring og tage nogle af tingene til sig, da det kan være et kæmpe skridt frem mod at udvikle sportsgrenen.
Personligt vil jeg først og fremmest hive så mange guldmedaljer ind for Hjørring Futsal Klub, som der kan nås i den tid jeg repræsenterer klubben (forhåbentligt en del år endnu). Jeg ser mig selv som Hjørring spiller resten af min tid i Futsalspillet. Udover dette vil jeg gerne fortsætte med at være en af de bedste i landet på min position, og blive ved med at være afgørende for klubben. Naturligvis vil jeg også stræbe efter at fastholde min plads på landsholdet og runde en milepæl af kampe.

10. Hvordan håber du, at futsal som sportsgren udvikler sig?
– Det er et godt spørgsmål. Jeg føler egentlig, at sporten har udviklet sig meget de seneste år i forhold til opmærksomhed og anerkendelse, men vi kan stadig gøre det endnu bedre. Forbundet har en del ansvar, og kan være med til at fremme sporten yderligere. Klubberne har naturligvis også et ansvar. Jeg tror på, at med flere fede set-ups til kampene og lidt mere opmærksomhed generelt, kan man nå rigtigt langt. Jeg håber, at sporten bliver ved med at fange interessen hos folk, og at der er flere spillere der vælger futsal og prioriterer det.
I Hjørring er vi bare privilegerede over alle de fantastiske frivillige, der er med til at gøre det helt specielt. Tilskuerne, der gang på gang fylder vores hal, og gør det til den fedeste hjemmebane. Det har om nogen være med til at fremme sporten i hele landet. Alle vil spille i Park Vendia – og den følelse ønsker og håber jeg at alle klubber får.
Ermin og Hjørring har lagt udmærket fra land med 4 point i holdets første to kampe mod henholdsvis Aalborg Futsal Klub og senest København Futsal. De vil gøre deres bedste for at bringe trofæet med hjem til Hjørring igen, men spillet rykker sig hele tiden og der er flere hold der byder sig til i topstriden, hvilket gør denne sæson meget seværdig at følge som fan.
Næste gang HFK skal i aktion er mod Albertslund den 20/10 på udebane kl 15.00. Albertslund har trukket sig sejrrigt ud af deres to første kampe hidtil i sæsonen og ser generelt uhyggelig stærke ud i øjeblikket, formentligt bliver det en svær kamp for begge hold, hvor effektiviteten bliver alfa og omega hvis Albertslund skal ride videre på deres sejrsstime, og hvis Hjørring skal få skovlen under dem og vende tilbage mod sejrskurs.
Hvis du vil se kampen live, kan du skaffe dig billetter via hjemmesiden boldbillet.dk.
Kampen livestreames nemlig på YouTube hos DBU Futsal.
Malte Nielsen er elev på den kreative skrivelinje ved Vrå Højskole og leverer sideløbende artikler til NordsøPosten.


