I krydset mellem Nørregade og Nørre Torv i Sindal blev en mand natten til lørdag stoppet af politiet, da han kom kørende på sin knallert.
Knallerten var først og fremmest ikke forsikret, og derudover virkede manden også påvirket. Han blev af den grund alko- og narkometertestet, og begge test var positive.
Narkometertesten gav et positivt udslag for amfetamin og cannabis. Han blev efterfølgende visiteret, og her fandt betjentene en bøtte med amfetamin.
Den blev konfiskeret, og manden blev anholdt.
Kilde: Nordjyllands Politi.