De damper og brænder, hakker rødder over, slipper fårene løs og planter stauder, der tager ukrudtets plads. Fire ud af ti kommuner har droppet al brug af sprøjtegift. Men de får alligevel bugt med ukrudt og invasive arter som bjørneklo, de steder, hvor det er nødvendigt. Det viser en ny undersøgelse, Danmarks Naturfredningsforening har lavet.
Men selvom der er en tendens i kommunerne til i højere grad at fokusere på natur og beskyttelse af drikkevandet, så er det langt fra alle, der har lagt sprøjtegiften på hylden.
Seks ud af ti kommuner bruger nemlig stadig sprøjtegift – heraf bruger knap halvdelen det kun mod invasive arter som bjørneklo og japansk pileurt.
– Det er fuldstændig unødvendigt, at så mange af landets kommuner stadig bruger sprøjtegift. Når fire ud af ti kommuner har vist vejen, så er det jo helt oplagt, at resten følger efter, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Derfor har foreningen oprettet hjemmesiden Giftfritdanmark.dk, hvor borgere kan skrive direkte til deres borgmester og opfordre til at udfase brugen af sprøjtegift. Og borgmestrene kan læse, hvordan det er lykkedes andre kommuner at blive giftfri.
Kommunerne har en særlig udfordring
Fagmedarbejdere fra de giftfri kommuner svarer i undersøgelsen, at de har droppet sprøjtegiften for at beskytte drikkevandet. Og det er der også behov for.
I 2018 blev der fundet rester af sprøjtegift i fire ud af ti drikkevandsboringer. Og i mere end hver tiende boring er der fundet så meget sprøjtegift, at det overskrider grænseværdien. Det viser seneste Grundvandsovervågning fra GEUS.
– Truslen mod vores drikkevand er dybt, dybt alvorlig, og den kræver handling nu. Selvfølgelig fra landbruget, der er den største kilde til sprøjtegift i drikkevandet, men også fra private haveejere og kommunerne, som har en helt særlig udfordring, siger Maria Reumert Gjerding og henviser til, hvor og hvordan nogle kommuner bruger sprøjtegift.
Når de bruger sprøjtegift på en flisebelagt plads, et asfalteret fortov eller en grussti, er der ikke noget muldlag med døde plantedele til at omsætte sprøjtegiften. Så når regnen skyller giften ud over kanten på den hårde belægning, rammer den et lag af grus eller og sand, som er let at trænge igennem. Derfor vil giften hurtigere og i større mængder ende i grundvandet.
Men der er en måde at undgå det på. Det beviser Glostrup, som er bare én af de giftfri kommuner.
– Folk siger nogle gange, at det ser rodet ud, at der nogle steder er mere ukrudt og højere græs, fordi vi ikke sprøjter alt væk. Til gengæld elsker borgerne fårene, som sørger for at holde bjørnekloen nede. Der er nogle udfordringer ved alternativerne til gift, men fordelene ved at gå den vej er klart det værd, siger Torbjørn Nicolajsen, der er driftsleder i kommunens vej og park-afdeling.
6 ud af 10 bruger stadig sprøjtegift
I 2019 skrev over 50.000 danskere under på at gøre sprøjtegifte forbudt i kommuner og for private. Danmarks Naturfredningsforening har undersøgt, hvor der stadig bruges sprøjtegift
- 4 ud af 10 kommuner bruger overhovedet ikke sprøjtegift
- 6 ud af 10 kommuner bruger sprøjtegift i større eller mindre grad.
Sprøjtegift skader vores drikkevand og natur – men de fleste kommuner bruger det stadig.
Bor du i en af kommunerne med gift? Tjek nedenfor og skriv til din borgmester: Lad os droppe sprøjtegift!
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening.