Hjørring Gymnasium påtager sig et vigtigt ansvar for at imødekomme det stigende behov for dygtige sprogfolk.
I takt med at globaliseringen accelererer, bliver det mere nødvendigt end nogensinde at styrke unges sprogkompetencer. Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelunds bevilling på 68 millioner kr. til sprog på de videregående uddannelser er et skridt i den rigtige retning, men det er langt fra tilstrækkeligt.
Der kræves omfattende tiltag for at forbedre vilkårene for sprogundervisning i hele uddannelsessystemet.
En absurd prioritering
Det er skuffende at se, at regeringen prioriterer milliarder til afgiftsnedsættelser på kaffe, chokolade og slik, mens sprogundervisning og sproguddannelser må kæmpe for deres eksistens. Rektor Elsebeth Gabel Austin kalder denne prioritering “grænseoverskridende absurd.” Vi står over for en krise, hvor unge menneskers interesse for fremmedsprog falder. Uden en tidlig introduktion til sprog i folkeskolen, især uden for de større byer, mister mange muligheden for at opdage sprog som en værdifuld ressource.
Sprogdøden er en realitet
Den udbredte misforståelse om, at kun engelsk er nødvendigt, er en farlig myte. Engelsk er nu også i tilbagegang, som det ses bl.a. i de videregående uddannelsers faldende optag. Rapporter fra Det Nordjyske Fremmedsprogspanel bekræfter en alarmerende nedgang i antallet af studenter med høje sprogkompetencer. Mikkel Haarder fra Dansk Industri advarer om, at 4 ud af 10 eksportorienterede virksomheder har vanskeligheder med at finde medarbejdere med fremmedsprogskompetencer. Hvis vi vil konkurrere på det globale marked, er det bydende nødvendigt at tage sprog alvorligt.

Handling er påkrævet
Rektor Elsebeth Austin påpeger, at vi ikke længere kan ignorere “sprogdøden”. Det kræver politisk handlekraft og vilje til at investere i sprogundervisningen. Uden konkrete tiltag vil vi ikke kunne vende udviklingen. Hjørring Gymnasium arbejder allerede aktivt for at ændre denne skæbne gennem deres sprogambassadørkorps, der inspirerer grundskoleelever til at engagere sig i fremmedsprog. Desværre har unge menneskers interesse for fremmedsprog de senere år været dalende, fordi de ikke får vist, hvad sprog kan allerede tidligt i folkeskolen. Fransk i grundskolen er ikke en mulighed uden for de store byer, og fortællingen om tysk er præget af fordomme fra den voksne generation.
Sprog åbner døre
Gymnasiets sprogambassadører leverer værdifulde indsigter til yngre elever, men det er ikke nok i sig selv. Vi skal skabe et læringsmiljø, hvor sprog ses som en nøgle til at åbne verden. Alberte, Gustav og Janus, som går i 3.a på Hjørring Gymnasium, var sprogambassadører sidste år, og her var de netop med til at fremme grundskoleelevernes interesse: ”Vi ville gerne vise eleverne, at hvis man fordyber sig i at lære flere fremmedsprog, så åbner man for en hel verden, man ellers ikke ville havde adgang til, og at det netop derfor er vigtigt at modtage undervisning i fremmedsprog”.
Fokus på fremtiden
Flere af regionens gymnasier har nu en sprogkoordinator, som har fået efteruddannelse i et regionsstøttet projekt. Hjørring Gymnasium var tovholder på projektet, som nu er afsluttet, og det er tydeligt, at sprogkoordinatorerne har sat gang i utallige indsatser, som skal stimulere elevernes interesse for fremmedsprog.
Et nyt sprogprojekt har set dagens lys i et regionsstøttet projekt, bevilget til Det Nordjyske Fremmedsprogspanel, der i sig selv var en nyskabelse for et par år side og oprettet med midler fra regionens Uddannelsespuljen. Under projekttitlen ’Fremtidens sproglærere’ starter Hjørring Gymnasium, Aalborg Katedralskole og Vesthimmerlands Gymnasium sprogsamarbejder med UCN og AAU for at styrke brobygningen i det nordjyske uddannelsessystem – og det gælder hele vejen fra folkeskole over gymnasium til videregående uddannelser.

Hjørring Gymnasiums sprogelever kommer som en del af projektet på besøg på læreruddannelsen på UCN i Hjørring, og det er tanken, at enkelte af dem også får mulighed for at følge en sproglærers skoledag på en af grundskolerne. Denne tydeliggørelse af lærerprofessionen som en karrierevej kan forhåbentligt være med til på længere sigt at modarbejde lærermangel i sprogfagene på både grundskole- og gymnasieområdet.
En ny generation af sprogfolk
Hjørring Gymnasium afholder hvert år Danmarks største sprogcamp, hvor elever fra hele landet samles for at udforske deres sproginteresser.
Sprogcampen får støtte af erhvervslivet og en lang række sponsorer. Eleverne får mulighed for at fordybe sig i deres yndlingsfremmedsprog blandt fagene engelsk, fransk, kinesisk, spansk og tysk, og i forskellige workshops er der undervisning af undervisere og studerende fra Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. For rektor Elsebeth Gabel Austin er det vigtigt at være med til at sætte fokus på sprog som en væsentlig kompetence: ”Vi mangler i den grad sprogkyndige i Danmark, og derfor glæder det mig hvert år at modtage disse sprogentusiaster og fortælle dem, hvor heldige de er, at de har valgt at dyrke sprog, for det er netop deres ekspertise, som er den helt store mangelvare på arbejdsmarkedet i dag.”
Sprog er ikke blot et fag, men med passion og praksis bliver det er en essentiel kompetence, der åbner døre til nye muligheder. Hjørring Gymnasium arbejder målrettet med indsatser, men for at det virkelig skal lykkes hele vejen, kræves en samlet og målrettet indsats fra politikere og erhvervslivet – ja, samfundet som helhed. Har vi mod til at investere seriøst i vores fremtid og tage sprogfagene alvorligt?
Foto: Hjørring Gymnasium.


