Af Palle W. Nielsen
Skribent på NordsøPosten
Tidligere…
administrerende chefredaktør Skagens Avis,
Områdechefredaktør VT Skagens Avis (Vendsyssel Tidende),
Lokalredaktør Nordjyske Medier Skagen
Souschef Nordjyske Medier Frederikshavn Kommune
SprogPosten i NordsøPosten er skriverier om stort og småt på godt og ondt. Det er skriverier med positive og konstruktivt kritiske øjne på, hvordan vi behandler og bruger sproget. SprogPosten vil gerne det hele – både fornøje, gavne og underholde. Humor kan sikkert også forekomme.
Det er alligevel nok ikke helt normalt at bringe en lille fødselsdagsomtale af en hund, og derfor gør vi det nu alligevel i SprogPosten.
Denne skribents tro følgesvend på mange ture i og ved også Tversted, dværgsnauzeren Loui Nielsen, fylder 13 år i dag den 5. februar 2025. Han er ganske vist blind og følger alligevel med i det meste – mest ved hjælp af en stærk evne til at opsnuse ting og sager.
På billedet fra forleden snuser han til lidt af Tversteds historie, stranden og klitterne, ved nedkørslen til den kendte og skønne strand. Tversted er et sted for alle, og NordsøPosten er et netmedie, hvor der også er plads til alle.
Nu glæder Loui sig til – sammen med sin tro følgesvend – at følge projekt Kysthusene ved nedkørslen til Tversted Strand. I må gerne følge med…
I disse slanke- og krænkelsestider ved jeg ikke rigtig, hvad Loui mener om racebeskrivelsen på wikipedia:
Dværgschnauzer er en lille, kraftig, tætbygget, ruhåret hunderace af tysk oprindelse. Det er en elegant, formindsket udgave af mellemschnauzeren uden dværgpræg. Det er den mindste af de tre schnauzervarianter: dværgschnauzer, mellemschnauzer og riesenschnauzer. Kilede: Wikipedia
Loui har ikke læst beskrivelsen, og jeg siger ikke noget. Han er nemlig desværre ikke kraftig mere og synger nok på det sidste, så tillykke med de 13 år. Loui håber snart at møde sin meningsfælle Ludvig, og mon ikke der kommer nogle historier ud af det?
Mere om SprogPosten…
Bestyrer af SprogPosten er Palle W. Nielsen, nuværende fritid skribent på NordsøPosten og tidligere mange-årig redaktør og journalist på først Skagens Avis, så VT Skagens Avis og senere Nordjyske Medier og derefter netmedierne Kanal Hjørring, Sæby Avis og Hjørring Avis.
Vi er bestemt ikke selv verdensmestre i sprogbehandling, og vi vil med SprogPosten gerne være med til, at vi sammen tænker mere over sproget i vores kommunikation – ikke mindst, hvor vi kommunikerer til, med og om hinanden. Uden kommunikation er der ingenting, som et klogt menneske har udtalt.
Du er meget velkommen til at bidrage til SprogPosten med indlæg, betragtninger, fortællinger og måske billeder, der fortæller noget om sproget. Send gerne en mail til Palle W. Nielsen