Mine forældre talte vendelbomål. Mor kunne godt slå over i rigsdansk, men sjældent. De tre ældste i vores søskendeflok på syv talte vendelbomål til dagligt, men slog med tiden mere og mere over i rigsdansk.
De tre ældste mente dog, at vi fire yngre søskende skulle tale rigsdansk. Det betød, at de talte vendelbomål indbyrdes og med vores forældre, mens de talte rigsdansk til os. For folk udefra kunne det måske have været lidt pudsigt at opleve vores familie ved et middagsbord, hvor der blev talt vendelbomål og rigsdansk i en pærevælling.
Jeg husker for eksempel en gang, hvor min ældre søster sad og talte på vendelbomål med min mor, mens jeg sad og hørte på. Midt i samtalen henvendte hun sig til mig: ”Synes du ikke også det, Kurt” på rigsdansk, hvorefter samtalen gik videre på vendelbomål. – På vendelbomål ville hun have sagt: ”Tøs do in os det, Kurt”.
I min klasse på realskolen (svarede til 8-10 klasse i dag) var hovedreglen, at dem, der boede ude på landet, talte vendelbomål, mens os inde fra Vrå talte rigsdansk (eller ”stationsbysk”, som min gamle dansklærer sagde). Lærerne underviste naturligvis på rigsdansk, men det blev betragtet som helt i orden, at man svarede på vendelbomål.
Da klassen mødtes til 20-års jubilæum var det påfaldende, at de, der var flyttet til andre landsdele, talte rigsdansk, selv om de i skoletiden havde talt vendelbomål. Kun nogle af de få, der var blevet på egnen, talte stadig vendelbomål.
En anden pudsighed er, at hvis jeg møder èn, som taler vendelbomål til daglig, og som ved, at jeg udmærket forstår vendelbomål, så taler han til mig på vendelbomål, mens jeg svarer på rigsdansk. Hvis vedkommende i stedet mødte en ”fremmed”, som taler rigsdansk, så ville han også svare på rigsdansk. – I øvrigt kendte jeg før i tiden mange vendelbotalende, som nægtede at slå over i rigsdansk, men de er nok efterhånden væk.
Gad vide, hvornår vendelbomålet uddør helt? De yngste jeg kender, som taler vendelbomål til daglig, er nok omkring de halvtreds, og så kan man jo regne sig frem. Kender nogle af mine FB-venner mon nogen under halvtreds, som taler vendelbomål til daglig (ikke navn, men bare alder)?
SprogPosten i NordsøPosten er skriverier om stort og småt på godt og ondt. Det er skriverier med positive og konstruktivt kritiske øjne på, hvordan vi behandler og bruger sproget. SprogPosten vil gerne det hele – både fornøje, gavne og underholde. Humor og ironi kan sikkert også forekomme.