Det sker jævnligt, at vi på netavisen bliver bedt om at viderebringe et opslag om en begivenhed eller event, som på de sociale medier er klistret til med smileys, der også er kendt under navnet emojis.
Ligesom vi ofte ser dem anvendt som tilkendegivelse af opbakning eller afvisning af et indlæg eller argument i kommentarsporet på de sociale medier. Ligeså tilfredsstillende det her kan være at få opadvendte tommelfingre, hjerter og smil, er det træls for de fleste at få en emoji med opkast.
Smileys har da også på godt og ondt haft en stor indflydelse på skriftsproget i de seneste år. De små grafiske symboler er blevet en integreret del af de flestes digitale kommunikation og har tilføjet en ny dimension af følelsesmæssig udtryksevne til vores skriftlige beskeder.
Smileys blev lige præcis også skabt for at formidle følelser og intentioner, som ellers kunne være svære at udtrykke i ren tekst. Ved at tilføje en smiley kan vi dermed give vores beskeder en ekstra dimension af humor, venlighed, ironi eller satanisk sarkasme. Det kan på den led hjælpe med at præcisere vores intentioner og undgå misforståelser.
Der er således også en meget bred vifte af smileys til rådighed, som repræsenterer forskellige følelser og udtryk. Fra de klassiske smileys, der viser glæde eller tristhed, til mere komplekse ansigter, der udtrykker alt fra overraskelse til forvirring. Der er også smileys, der repræsenterer genstande, dyr, mad og meget andet.
Disse små symboler har måske nok i visse sammenhænge bidraget til at gøre vores skriftsprog mere levende og farverigt. De kan tilføje en følelse af personlighed og nuance til vores beskeder. Nogle gange kan en enkelt smiley på den måde erstatte flere sætninger.
Selvom smileys primært bruges i uformel kommunikation, er de også blevet en del af erhvervslivet og professionelle e-mails. De kan hjælpe med at formidle en mere venlig og afslappet tone, og de kan bruges som et værktøj til at opbygge relationer og forståelse.
Det er altså ikke desto mindre vigtigt at huske, at smileys ikke altid er velegnede eller passende i enhver sammenhæng. Det er derfor af stor betydning at være opmærksom på målgruppen og situationen, inden man bruger dem. Nogle mennesker kan misforstå budskabet eller finde dem uprofessionelle.
Samlet set har smileys haft en betydelig indflydelse på vores skriftsprog. De har beriget vores kommunikation ved at tilføje følelsesmæssig kontekst og nuance. Det er dog som allerede antydet stadig vigtigt at finde den rette balance og bruge dem med omtanke for at sikre, at vores budskaber bliver forstået korrekt.
Når de bruges i sammenhæng med debatter på de sociale medier har de nemlig, som antydet indledningsvis desværre en tendens til at forringe kommunikationen og ligne et udtryk for manglende argumenter.
Under alle omstændigheder er de små smileys tydeligvis kommet for i et eller andet omfang at blive, men brug dem derfor også med desto større omtanke og omhu. I modsat fald bliver sproget ikke beriget, men kun fattigere.
Spar på smileyerne og brug i stedet det i forvejen rige skriftsprog.
Rigtig god søndag!
Om SprogPosten
NordsøPosten
Bestyrer af SprogPosten er Palle W. Nielsen, nuværende fritid skribent på NordsøPosten og tidligere mange-årig redaktør og journalist på først Skagens Avis, så VT Skagens Avis og senere Nordjyske Medier og derefter netmedierne Kanal Hjørring, Sæby Avis og Hjørring Avis.
Vi er bestemt ikke selv verdensmestre i sprogbehandling, og vi vil med SprogPosten gerne være med til, at vi sammen tænker mere over sproget i vores kommunikation – ikke mindst, hvor vi kommunikerer til, med og om hinanden. Uden kommunikation er der ingenting, som et klogt menneske har udtalt.
Du er meget velkommen til at bidrage til SprogPosten med indlæg, betragtninger, fortællinger og måske billeder, der fortæller noget om sproget. Send gerne en mail til Palle W. Nielsen
