Udstillingen Ulvetider kan opleves fra lørdag den 12. august til og med lørdag den 9. september 2023 hos Kappelborg i Skagen. Udstillingens åbningstider er torsdag til tirsdag kl. 11 – 16 og lukket onsdag.
Foruden at opleve udstillingen vil der til ferniseringen være åbningstale ved Else Marie Bukdahl, man kan deltage i en særlig te-ceremoni, Tong Wang laver kalligrafi på rispapir, som man kan købe med hjem, og man kan købe en signeret udstillingsplakat.
Den fremtrædende kinesiske billedkunstner Tong Wang er født i 1962. I tiden fra 1981 til 1985 studerede han på det berømte Lu Xun Art Academy, hvor han senere blev lærer. Derefter foretog han adskillige rejser til Europa. Hans maleri, der blev udstillet både i Kina og i forskellige europæiske byer, blev derfor præget af mange nye forbindelser mellem de kunstneriske udtryksformer i vest og øst. I 1990erne blev han især knyttet til først Sverige og senere til Danmark.
“Tong W er et lysende eksempel på en kinesisk kunstner, der forbinder tradition med innovation og skaber en ny visuel dialog mellem østlige og vestlige kunstneriske udtryk.” Else Marie Bukdal, tidligere rektor på Kunstakademiet i København.
Det er derfor et ønske at vise et nutidigt kinesisk udtryk i Skagen, hvor der kan opleves spor af et europæisk, nordisk og nordjysk udtryk. Det sidste bliver understreget af samarbejdet med Torben Stjær, der udstiller sine fotografier og digte, da sammenhæng mellem digt, fotografi og billede er et gennemgående modus i udstillingen.
Lig Skagens berømte kunstnerkoloni – der også hentede inspiration i Europa og Asien – er det med den aktuelle udstilling ønsket at vise kunstens mulige udtryk set i en større global sammenhæng.

Om Tong Wang
Tong Wang blev født i Liaoning-provinsen, Kina i 1962. Han dimitterede fra Kina Lu Xun Academy of Fine Arts og fortsatte som lærer på akademiet.
Tong Wang immigrerede til Sverige i 1980erne og arbejdede som gæsteprofessor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi og flere kunstskoler i Kina. I dag er han professor ved Nordic International Visual Art Studio ved School of Art, Inner Mongolia University og Thonburi Academy of Fine Arts i Thailand.
Tong Wang bruger sit eget kulturelle billedsprog på moderne kunsttemaer som konflikt, sorg, relationer, spiritualitet og identitet. Hans arbejde består af forskellige billedflader og collage-lignende arrangementer af fragmenter, der skaber et poetisk flow mellem forskellige verdener og historier.
Det, der gør Tong Wang speciel, er hans evne til at bygge bro mellem tradition og innovation. Hans arbejde er i sandhed en sammensmeltning af mange kulturer. Traditionelle kinesiske værdier og historier mødes her, men med genkendelige vestlige billeder.
Om Torben Stæhr
Torben Stæhr er født i 1948 i Skagen. Igennem mange år var han plantør i Tornby Klitplantage. Han begyndte tidligt at interessere sig for at male. I skolen blev han elev af billedkunstneren Niels Helledie, hos hvem han tilbragte mange timer efter skoletid.
I de senere år er fotografiet blevet en væsentlig del af Torben Stæhrs udtryksform sammen med hans digte, som ofte følger hans fotografier.
Torben Stæhrs motivverden har været delt mellem havet, klitterne, stranden og eksperimenterende digitalt manipulerede billeder og stilleben. I de sidste par år har ulvens tilstedeværelse i Vendsyssel været en anledning for Torben Stæhr til at indtage ulvens væsen og omstilling til Skagens ulv.
Samtidig har venskabet med Tong Wang sat ham på skolebænken igen som elev af Tong Wang.
Kilde: Kappelborg.
Link til tidligere artikler