I pinsen har Strandkiosken på Vestkajen, som er en del af Strandhuset ved Vodbindervej, haft sæsonstart med blandt andet musik af Chris Borup og udsigt til weekendens smukke solnedgange over Skagerrak. Udsigten og stemningen var fantastisk og de gode folk bag kiosken lover mange flere flotte solnedgange fra 1. parket.
Strandsalen i Strandhuset bliver desuden omdrejningspunkt for konsulent Bolette Falbe-Hansens og de mange, mange frivilliges uvurderligt store indsats under næste uges Naturmødet 2024 i Hirtshals. Tidligere har konsulenten med det store overblik og de frivilliges base sammen med et pressecenter været den store sal på Hotel Hirtshals.
I det hele taget ser det ud til, at eventen i mange henseender har haft vokseværk ikke mindst ned ad Havnegade, men altså også over i retning af Husmoderstranden, hvilket de formentlig ikke er utilfredse med i Strandhuset. Det skal blive spændende at se, om antallet af gæster også fortsat vil vokse til Naturmødet.
Hatteløft under alle omstændigheder for den stærke sæsonstart hos Strandkiosken og det ustoppelige drive hos folkene bag Strandhuset.
Foto: VisitHirtshals.
Link til en af flere tidligere artikler om samme emne