Kunstudvalget på Hirtshals Fyr har inviteret de fire kunstnere Pia Birkholm, Anne Østergaard, Pia Skogberg og Niels Johan Knøss inden for, og ved ferniseringen lørdag den 9. april, blev åbningstalen holdt af tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen. Hun havde, ligesom gæsterne ved ferniseringen, stor glæde af de udstillede værker og den betydning, som kunsten er udtryk for.
Blandt gæsterne var der også glæde over, at man er kommet på den rigtige side af koronaen, så der igen er mulighed for at komme på Hirtshals Fyr til udstilling. Udstillingen er dagligt til og med 2. påskedag åben mellem kl. 13 og 17. I samme tidsrum er der åbent i KAFFESTUEN, der serverer hjemmebagt til kaffen. Ved ferniseringen var fotograf Claus Jensen med og han fangede stemningen i Madpakkerummet og i Assistenthuset.
Nedenfor har vi fornøjelsen af at kunne bringe hele Elsebeth Gerner Nielsens tale fra lørdagens fernisering på Hirtshals Fyr:
I dag for 82 år siden blev Danmark besat af Tyskland. Lys og håb blev slukket. Men 4. maj 1945 var krigen slut. Lysene blev tændt. Mørklægningsgardinerne revet ned. Dog rumlede krigstruslerne fortsat, kulminerende i den kolde krig og Cuba -krisen. Med murens fald i 1989 syntes også den kolde krig endelig slut. Herefter er freden i Europa kun blev afbrudt af borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien.
I mere end 75 år har krig ikke været det almindelige i vor del af verden. Måske er det først nu, at vi ved, hvor privilegerede, vi har været. Jeg oplevede selv murens fald nytårsaften 1989 i Berlin. Oplevede at stå oppe på muren sammen med millioner af andre europæere. Vi tænkte alle – tror jeg – at nu var freden sikret for altid. Euforien ville ingen ende tage. Få måneder senere var Berlin centrum for den største og vigtigste koncert i nyere europæisk historie, blandt andet med Pink Floyd opførsel af The Wall i det tidligere ingenmandsland mellem Potsdamer Platz og Brandenburger Tor. En kolossal manifestation af, at mure var faldet – både i sind og i politik. Fred i vor tid.
Nu er vi desværre blevet meget klogere. 13 millioner ukrainere er på flugt, dels internt i Ukraine, dels i resten af Europa. Krigen minder om begivenheder under anden verdenskrig.
Pablo Picassos maleri Guernica, malet under den spanske borgerkrig i 1937, viste sig at blive kunstens frygteligt forvarsel om den totale krig. Civilbefolkningen i baskerbyen Guernica blev kynisk tæppebombet af Francos hær og med støtte fra Hitler og Mussolini. Stormagterne holdt sig uden for, af frygt for at det næste gang ville være London eller Paris – som led Guernicas skæbne.
Lad os håbe, at massakren i blandt andet Butja ikke er vor tids gentagelse af Guernica. At lyset i Europa ikke slukkes endnu en gang.
Midt i håbløsheden, frygten og angsten – og oven på en to år lang pandemi – er kunsten endnu en gang et lys i mørket. Et fyrtårn, der gør det muligt at navigere – også i mørke og storm.
Pia Birkholm, Anne Østergaard, Pia Skogberg og Niels Johan Knøss: Tusind tak for at dele jeres kunst med os. Tusind tak for Jeres udstilling her i Hirtshals Fyr. Tak for at hjælpe os med at finde en linse og et perspektiv, som rækker frem mod – ja – fred. Midt i kaos er det så vederkvægende at blive fanget ind – som I gør med jeres billeder – af en lysplet i et landskab eller en fugl, som flakser mod vinden. At blive mindet om f.eks. muligheden for at finde fred i naturen. At blive mindet om alt det, vi mennesker deler åndedræt med.
Når man står her i Hirtshals fyr med havets møde med himlen som horisont – og jeres billeder – får man en oplevelse af at være en lille del af en stor helhed; af at være en del af noget evigt. En oplevelse af fred. Af at det nok skal gå. På trods. Kunsten inspirerer vores forestillingskraft og håb. Det overhovedet at kunne forestille sig noget andet end krig og vold, er fredens forudsætning. Det bidrager kunsten til.
På væggen i Unescos hovedsæde i Paris, står der: “since wars begin in the minds of men, it is in the minds of men that the defences of peace must be constructed”
Tusind tak til Udstillingsgruppen for at gøre dette lille fredsprojekt muligt. Ikke mindst tak til Nine Nielsen og Søren Friis for med sikker hånd at kurantere udstilling og for at stille jeres store netværk inden for kunstverdenen til rådighed.
Tak for alt det frivillige arbejde, som I alle lægger for dagen, så vi andre får mulighed for at opleve kunst på dette forunderlige sted.
Tak for lyset.
En meget flot tale