Badminton Nordjylland har udtaget Kristoffer Helenius Thomsen fra Bjergby-Mygdal Badminton klub til den traditionsrige Kredsmatch, der spilles den 31. oktober og 1. november i Middelfart.
Her mødes nogle af landets bedste U11 spillere og kæmper i en holdturnering for hver deres badmintonkreds. Der vil også blive tid til fællesskab og masser af hygge. Stort tillykke Kristoffer og held og lykke til ham og de øvrige nordjyske spillere fra HBK, Triton, Fjerritslev, Åbybro, Gug og Rossendal.