Ikke færre end seks af ernæringsassistentlærlinge fra EUC Nord har sagt ja til at deltage i et skolermesterskab, hvor nr. 1 og 2 kvalificerer sig til Nordjyske Mesterskaber for ernæringsassistenter, som foregår den 1. juni på HEG – Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser i Års.
Den 11. april afholdes skolemesterskabet, hvortil der trænes flittigt sammen med underviser Sanna Iversen.
De seks lærlinge og deres lærepladser er:
Karoline Skov Jørgensen, Regionshospitalet Nordjylland
Emma Kanstrup Jørgensen, Regionshospitalet Nordjylland
Yuttaphum Supa, Hjørring Kommune
Daniel Bahne Larsen, Halvorsminde Efterskole
Mette Madsen, Regionshospitalet Nordjylland
Mark Rasmussen, EUC Nord
EUC Nords ernæringsassistentuddannelse får i øvrigt hvert halve år en opgørelse over, hvordan det står til med uddannelsen i forhold til både rekruttering og kvalitet.
Et af parametrerne er samarbejdet med med virksomhederne, og her ligger EUC Nord helt i top. Det er de forståeligt meget stolte over. Og det er desuden heller ikke tilfældigt, da de gør rigtig meget for at holde virksomhederne ajour med deres tiltag, deres elevers fremskridt og generelt bare sørge for at betjene virksomhederne bedst muligt.
EUC Nord takker for den fornemme karakter, som de har fået af de virksomheder, de arbejder sammen med ikke mindst hos institutioner i Hjørring Kommune.
Undersøgelsen er udarbejdet af Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser, SEVU.
Kilde: EUC Nord.