I 2009 bevilgede Hjørring Kommune og Hirtshals Sparekasses Gavefond et større beløb, hvorefter Den Svenske Sømandskirke blev grundigt renoveret. Dels ved professionelle håndværkere og dels via et stort og engageret frivilligt arbejde.
Håndværkere slipper folkene fra Hirtshals Musikforening og Brugerrådet fortsat ikke for at bruge fra tid til anden, men ellers er det i vidt omfang også her frivillige, der fortsat i bogstaveligste forstand driver værket ved Den Svenske Sømandskirke. Derfor var det også en flok rigtige ildsjæle, der den seneste tid har været i gang med vedligehoild og rengøring på matriklen ved SKagerakvej.
Ikke mindst Hirtshals Musikforening bruger da også fortsat særdeles aktivt Sømandskirken. På 1. sal er der nemlig skabt et godt øverum for byens musikere, mens der i kirkerummet jævnligt afholdes koncerter. Ligesom det bruges som øverum af Nordsøkoret. Hvert afholder Hirtshals Turistforening desuden til jul og påske kunsthåndværkermarkeder i Sømandskirken.
Derfor bør alle vi andre også prise os lykkelige over, at der på trods af de utallige events og arrangementer fortsat er frivillige nok til at vedligeholde og drive et lokalt kulturhus som Den Svenske Sømandskirke.
Foto: Den Svenske Sømandskirke.