For første gang nogensinde har de i Team Horne-Hirtshals et ekstra tilbud til de børn, som ønsker mere fodbold, end det de har med deres egne trænere.
– Tilbuddet er fra U8-10 hver fredag fra Kl 16-17 i lige uger. Og U11-13 kl 16-17 i ulige uger, fortæller en begejstret børneudviklingstræner Anders Holm Schlie.
– Fredag var det U8 til U10, der trænede i Horne, hvor de arbejdede med 1v1 offensiv, og vigtigheden af et temposkift, tilføjer børneudviklingstræneren.
Der mødte en snes glade drenge og piger op, og med hjælp fra et par rigtig dygtige trænere, som var Jørgen Iversen og Mads Myglegaard, fik de et rigtig godt træningspas.
Næste uge er det U11 til U13 13, hvor de også skal arbejde med et emne for deres aldersgruppe, og trænerne glæder sig allerede.