De store kuppelformede tanke går næsten i et med den tykke tåge, der ligger som en tung dyne over biogasanlægget. Et sæt forlygter skærer skarpt igennem disen, og konturerne fra en lastbil viser sig mellem kuppeltankene.
Lastbilen er på vej med et læs gylle, og den er en af mange, der leverer den biomasse, der skal til for at producere biogas på anlægget i Vrå.
– Vi bruger restprodukter fra landbruget og lokale fødevarevirksomheder til at skabe klimavenlig biogas, fortæller Allan Olsen.
Han er direktør for Grøn Gas, som ejer biogasanlægget i Vrå, og han vil gerne producere mere gas.
– Vi er klar til at opskalere vores produktion, som en-til-en kan erstatte russisk naturgas, fortæller han.
Men for at vi kan forstå, hvorfor det er vigtigt, bliver vi nødt til at tage skridt tilbage og se på Europas forhold til russisk gas.
Vi kan næsten fordoble vores produktion. Allan Olsen, direktør.
Europa er afhængig af russisk gas
Siden Ruslands Præsident, Vladimir Putin, beordrede sine russiske styrker til at invadere Ukraine, har hele den vestlige verden stået i kø for at fordømme og distancere sig fra det kæmpemæssige land.
Men på særlig ét punkt har det vist sig særdeles sværere, end mange ville have ønsket. Det drejer sig om naturgas.
EU importerer nemlig cirka 40 procent af unionens forbrug af naturgas fra Rusland, og EU er derfor i meget høj grad afhængig af, at gassen fortsat flyder frit mod Europa. En rørledning fra Rusland til Tyskland, der går under navnet Nord Stream 2, var sådan set klar til at blive taget i brug i løbet af i år. Den skulle have leveret gas, der kunne varme over 20 millioner tyske husstande.
Men projektet, som har kostet over 11 milliarder dollars blev skrinlagt af den tyske kansler, Olaf Scholz, netop i forsøget på at frigøre Tyskland fra russisk naturgas.
Også i Danmark importerer vi store mængder naturgas fra Rusland. Energiselskabet Ørsted har således langvarige kontrakter på at modtage naturgas fra det statsejede russiske Gazprom mod betaling. Og netop fordi vesten på den måde er med til at finansiere det russiske styre og dermed krigen i Ukraine, er der en stor interesse i at skaffe gas fra andre leverandører end Rusland.
Og det er altså her, biogasanlægget udenfor Vrå kommer ind i billedet.
På den helt korte bane bliver det ikke en udgift for staten. Allan Olsen, direktør.
Produktion kan udvides
Lige nu producerer anlægget omkring 13 millioner kubikmeter bionaturgas. Gassen bliver leveret til danske forbrugere og virksomheder, som derfor ikke skal benytte sig af russisk naturgas. Men hvis det stod til Allan Olsen, blev der lavet meget mere gas i Vrå.
– Vi har i to år nu haft mulighed for at bygge til her på anlægget, så vi næsten kan fordoble vores produktion, siger direktøren, inden han fortæller, hvorfor det så endnu ikke er sket:
– For at vi kan gå i gang, skal staten godkende, at vi må levere den ekstra mængde naturgas, som vil flyde herfra, hvis vi fordobler produktionen. Men det har staten ikke gjort endnu, og derfor kan vi ikke gå i gang med at udvide endnu.
200 millioner mindre til Putin
Prisen på natugas var mangedoblet, allerede inden Rusland invaderede Ukraine. I december 2020 kostede en kubikmeter naturgas på det internationale marked lidt under to kroner. Et år efter lød den pris på otte kroner.
Efter konflikten imellem Rusland og Ukraine eskalerede til en åben krig, er prisen steget til cirka 10 kroner. Altså en femdobling af prisen for godt et år siden.
Derfor er det også mange penge, man kan nægte Rusland, hvis der bliver skruet op for den danske biogasproduktion, fortæller Allan Olsen.
– Vi producerer gas, der med den nuværende markedspris har en værdi på cirka 200 millioner kroner. Det er gas, vi ikke behøver at købe fra Rusland, og derfor vil vi kunne afskære cirka samme beløb fra Rusland, hvis vi kan få lov at udvide vores anlæg, siger han.
Derfor håber direktøren for Grøn Gas, at politikerne på Christiansborg er villige til at indgå i forhandlinger, der skal gøre det muligt for biogasanlægget i Vrå og andre lignende anlæg at udvide produktionen.
– På den helt korte bane bliver det ikke udgift for staten, fordi vi har så høje gaspriser i dag. Det vil sige, at vi kan bygge og udvide udelukkende på baggrund af de indtægter, vi ser nu.
– Så egentlig er det her og nu en gratis omgang, siger Allan Olsen.
Kilde: TV2 Nord.
Meget typisk fortæller Direktøren jo slet ikke, hvorfor staten tøver.
Min egen mening er, at landbruget ikke skal producere lort. Akkurat som anden genbrug og recycling, så bør gasproduktion være af restprodukter.
Så fejlen er, man fx overproducerer grise, der koster næsten ingenting.
Mit eget bud er, man enten producerer andre dyr eller færre eller man laver en buffer med frossent kød.
Laver man en sådan buffer, så ved producenterne, de skal producere langt færre dyreenheder i en periode og kan indrette sig efter det.
Ikke helt enig, kender til flere grise producenter der fortæller, at det pt. koster at sende en gris til slagtning?
Men tænkt sig, hvis man affald sorterede og dette madaffald blev genbrugt til udvinding af biogas og samtidig som man har forsket i Århus kan skabe varme der kan bruges i opvarmning af vand?