Rammen bliver som sædvanligt højskolens smukke have. En glædens dag, også fordi højskolen igen kan byde velkommen til et offentligt møde. Selvfølgelig med de restriktioner, der til den tid gælder, men alligevel.
Fødevareminister Rasmus Prehn og fhv. viceforstander Søren Ottzen har fået lagt et fantastisk program. Borgmester Arne Boelt byder velkommen, og talerækken kommer til at bestå af den sædvanlige bredde af politikere: Søren Smalbro (V), Karsten Lauritzen(V), Christian Friis Bach (RV) og DSU’s formand i Vendsyssel Sophia Hoven og statsminister Mette Frederiksen(S) er de politiske talere.
Samfundsforsker Johannes Andersen vil ligeledes give sin udlægning af en grundlovstale.
Derudover vil skuespiller og byrådsmedlem for SF Jørgen Bing synge nogle af fortidens store revytekster med et politisk/kulturelt indhold. Han vil blive akkompagneret af højskolens mangeårige musiklærer Anders H.U. Nielsen.
Der vil naturligvis også være en lille hilsen fra højskolens fremragende køkken og mulighed for at købe kaffe og vand.
Rasmus Prehn vil binde eftermiddagen sammen, og hele eftermiddagen afsluttes af den nytiltrådte forstander på højskolen Anne Friis.
Af hensyn til gældende covid-restriktioner, er der max plads til 500 personer til grundlovsmødet