Mediet La Danesa har spurgt en række danske erhvervsdrivende om deres syn på situationen og livet under coronakrisen i Spanien.
– Privat har det været trist – jeg savner at give og få de daglige kram. Uhyggeligt at se, hvor skrøbeligt vort samfund er, lyder det fra Jens M. Jensen.
– Flere af de små restauranter og barer, jeg elsker at besøge, er ikke åbnet igen. Arbejdsmæssigt er alt for meget blevet aflyst og møder afholdes digitalt. Det er ikke det samme – men dog bedre end ingenting, uddyber Jens M. Jensen.
– Jeg er meget i tvivl, men hælder mest til et nej tak. I den sidste ende vil det afhænge meget af, hvilket selskab vaccinen kommer fra, svarer Jens M. Jensen, da han bliver spurgt, om han vi tage imod et tilbud om vaccinering i 2021.
Afslutningsvis giver den tidligere erhvervsmand udtryk for, at vi ifølge hans bedste vurdering skal frem til 2022, før det rigtig lysner på Costa del Sol.
– Men i det nye år vil vi se lyspunkter. En anelse bedre går det allerede, kan man mærke, slutter Jens M. Jensen.
Kilde: La Danesa
Link til tidligere artikel: Jens M. Jensen fylder 80 år