Af Steen Ole Hedelund Jørgensen
Hedelundgård, Morild
9830 Tårs
Den tvivl om inhabilitet, der er rejst mod medlem af Hjørring Byråd, Lars-Peter Boel (V), i sagen om Hjørring Kommunes sagsbehandling af de store planer om udvidelse af energianlæggene i Rakkeby, er ikke enestående og har samme præg, som andre tilsvarende sager i kommunerne efter strukturreformen i 2007.
Lovgivningen og retspraksis om en folkevalgt politikers habilitet og inhabilitet er præcis og underlagt både juridisk og etisk kontrol. Den folkevalgte skal selv gøre opmærksom på,
– at der kan være tale om inhabilitet i en bestemt sag,
– og borgmesteren skal sikre en objektiv undersøgelse af forholdet og bringe det til afgørelse i byrådet, hvis det sagligt kan begrundes, at en folkevalgt er inhabil.
I den konkrete sag om energianlæggene i Rakkeby er ingen af de to retskrav fra den kommunale styrelseslov og retspraksis gennem årtier efterlevet.
Det virker suspekt, at et simpelt, sagligt og seriøst spørgsmål fra byrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen, Vendelbo-Listen, i sagen ikke besvares prompte:
Er Lars-Peter Boel (V) som folkevalgt inhabil i den kommunale sagsbehandling af sager vedr. energianlæggene ved Rakkeby, fordi han har private økonomiske interesser i sagen?
Ingen, hverken Lars-Peter Boel (V) eller borgmester Søren Smalbro (V), har svaret.
Ingen, hverken Lars-Peter Boel (V) eller borgmester Søren Smalbro (V), efterlever lovens ånd og bogstav, men agerer fornærmede over, at der overhovedet bliver spurgt.
Denne tavshed forstærker mistanken om inhabilitet og forsøg på at dække over usaglig sagsbehandling.
Eksemplet er et af mange, som i kommunerne opstod i forlængelse af strukturreformen i 2007, hvor amterne indtil da havde været tillagt myndighed til afgørelse og tilsyn på miljøområdet. Med nedlæggelsen af amterne blev myndigheden flyttet til de nye storkommuner.
Nu ser vi meget alvorlige eksempler både på kommunalt svigt på miljøområdet og på inhabilitet, hvor folkevalgte
– juridisk er uegnede til at træffe uvildige beslutninger, fordi de privat har økonomiske interesser eller andre private interesser i sagerne,
– og etisk er uegnede til i sagerne at sidde med ved bordet, hvor beslutningerne træffes, fordi de mangler evne til at sætte objektive hensyn over private hensyn med stor risiko for manipulationer, nepotisme, magtmisbrug og korruption til følge.
Begge kriterier for uegnethed skader det åbne og borgervendte demokrati, fordi borgerne de facto ikke kan stole på de implicerede folkevalgtes uvildighed.
Tænk bare på skandalen i Randers Kommune med jordskredet og den giftige forurening i Ølst udløst af skødesløshed og spekulation for egen vindings skyld fra den konkursramte virksomhed Nordic Waste, men i samme sag også svigtende kommunalt tilsyn.
Tænk også på den aktuelle sag i Rakkeby, der kan ende i samme omfang.
I Ølst er det nedsivningen af giftstoffer til drikkevandet og den giftige jord, der lugter, og begge dele skader borgernes sundhed ikke bare i Ølst, men i et væsentligt større område.
I Rakkeby er det udslippet af luft fra anlæggene, der lugter og kan være giftig til stor skade for de ansatte og borgernes sundhed i nabolaget og i oplandet.
Og tænk også på Cheminova-sagen på Harboøre Tange og forureningen fra Grindstedværket, hvor private kapitalinteresser gennem årtier har undergravet borgernes tillid til den offentlige sagsbehandling ved at belaste miljøet til enorm skade for folkesundheden, miljøet generelt, og drikkevandet, havmiljøet og luften specifikt.
I nutidige sager herunder den aktuelle sag i Rakkeby overtræder kommunerne forsigtighedsprincippet, der ellers er et grundprincip i moderne miljølovgivning. Det sker, fordi langt de fleste kommuner mangler det nødvendige beredskab i forvaltningerne i ansøgningsfasen og det nødvendige beredskab i tilsynet med driften af de godkendte virksomheder.
Men forsigtighedsprincippet er også et fata morgana hos mange folkevalgte, fordi efterlevede de juridisk og etisk forsigtighedsprincippet, ville de se det som en vigtig demokratisk dyd selv at gøre opmærksom på muligheden for inhabilitet og selv skubbe på for at få undersøgt forholdet, mindsket risikoen for manipulation, nepotisme, magtmisbrug og korruption og øget gennemskueligheden, uvildigheden og tilliden mellem borgerne og de folkevalgte.
Etisk bør det at erklære sig inhabilitet være et udtryk for høj personlig integritet og være et tillidsskabende adelsmærke i vores komplicerede samfund.
Det er det ikke. Tværtimod.
Tænk bare på byrådsmedlem Lars-Peter Boel (V) og borgmester Søren Smalbro (V), der undlader at svare, selvom hensynet til folkestyrets legitimitet giver dem en juridisk og etisk pligt til at svare prompte. Sværere er det trods alt ikke.
Det, vi oplever i Rakkeby-sagen, er et angreb på demokratiet og retsstaten indefra. Det er undergravende for den tillid, det altid skal herske i et repræsentativt demokrati i relationen mellem borgerne og de folkevalgte. Det undertrykker den frie demokratiske samtale, og det øger den politiske afmagt, som de politiske yderfløje lever af.
Sagerne om inhabilitet handler både om “ret og evne”.
Det med “retten” til at træffe afgørelsen bortfalder for den folkevalgte, når et byråd der træffes juridisk afgørelse om, at den folkevalgte er inhabil.
Det med “evnen” er langt værre, fordi det er den folkevalgtes manglende evner, der kan føre til usaglig og manipuleret sagsbehandling, nepotisme, magtmisbrug, korruption og angreb på demokratiet og retsstaten indefra.
Det juridiske ansvar i sager om inhabilitet ligger i byrådet. Det etisk ansvar er vælgernes.
Vælgerne i Hjørring Kommune må ved byrådsvalget d. 18. november fjerne den dårlige lugt fra energianlæggene i Rakkeby, i den kommunale forvaltning og i byrådssalen.
Indtil da kan byrådsmedlem Lars-Peter Boel (V) og borgmester Søren Smalbro (V) bidrage til, at vælgernes afgørelse kan ske på et oplyst grundlag ved at svare på det helt simple og letforståelige spørgsmål, der er stillet:
Et der i Rakkebysagen tale om inhabilitet?
Det er et godt skriv.
Håber de implicerede vågner op og meddeler, hvad der er op og ned i sagen.