Der skal være plads til autocampere på Løkken Strand, lød det for nylig fra Stefan Karlborg, der sidder i byrådet for Venstre.
Stefan Karlborg får efterfølgende ros af formand fra Dansk Camping Union for at sætte positivt fokus på autocampere i Løkken.
– Det er der meget stor brug for, fordi autocampere er en gave til dansk turisme, som vi alle bør tage imod med kyshånd, fastslår .
– Som formand for Dansk Camping Union og bestyrelsesmedlem i Autocamperrådet har vi kun meget positive erfaringer med autocampere og det både, når de besøger foreningens campingpladser eller vælger andre overnatningssteder. Lad os sammen fortsætte den positive udvikling til gavn for alle, tilføjer .
Stefan Karlborg er ud over byrådsmedlem også formand for Erhverv, handel og turisme i Løkken. Derfor blev han erklæret inhabil, da sagen i onsdags blev behandlet i byrådet.
Maj-Britt Beith (A) stillede ændringsforslag om, at sagen sendtes retur til TMU med henblik på yderligere belysning fra relevante parter, og dermed ophæves beslutningen fra TMU.
Forslaget om at ophæve det gældende parkeringsforbud for autocampere på stranden i Løkken for 2025 blev vedtaget af byrådet i Hjørring Kommune.
Kørselforbudet for autocampere blev dermed ophævet. Sagen sendes dog til ny behandling i Teknik og Miljø.
Det sidste med anmodning om at inddrage relevante interessenter for at skaffe yderligere oplysninger.
Link til relateret artikel
Forslag om ophævelse af parkeringsforbud for autocampere i Løkken