Albert Reinholdt Østergaard fra virksomheden Kontrastrik var fredag aften det underholdende omdrejningspunkt ved Festival Vinterstriks arrangement på Den Gamle Station i Hirtshals.
Maj-Brit Zielke fra Vendsyssel fritid for alle bød velkommen og fortalte om Festival Vinterstrik, hvorefter Jan Hansen præsenterede den lækre tapas på fade, som han havde lavet og denne aften leverede fra Kødboxen.
Dernæst var det billedkunstner og underviser Laila Pallisgaard, der gjorde rede for de huse, der er et af adskillige led i Artic Marley, som er sat i søen af Mads Halle Bruun, der også har Surf & Natur ved Husmoderstranden.

Karina Staub Holm løftede som et led i ferniseringen af ovennævnte huse, som senere kan ses i Sømandskirken, efterfølgende lidt af sløret for Børneværkstedet, som er i kælderen under Den Gamle Stationen.
Endelig gik Albert Reinholdt Østergaard så i gang, idet var fællessang af Half dan Rasmussens skønne
Noget om helte. Derefter blev deltagerne trukket med ind i Albert Reinholdt Østergaards fantastiske univers, hvor den bærende pointe i showet var, at man skal bære sine fejl.

Albert Reinholdt Østergaard indledte da også sit show med at snakke om det at være fejlbarlig, hvorefter han udfoldede, hvad strik og bas har med hinanden at gøre. Ligesom han fortalte om sin opvækst, musikken, strikningen og det at være flyttet fra Tversted.

Hele aftenen vekslede således mellem en underholdende blanding af fortælling og musik, hvorved det blev en skøn, skøn aften i selskab med andre strikkeglade især kvinder og lækker mad.