Af Steen Engbjerg
Man har jo rent politisk lavet en overhaling indenom i forhold til spørgsmålet, om man vil have minkfarme i Danmark fremadrettet.
Dette panikindgreb, på trods af eksperter, og udført med socialt dumpet arbejdskraft, afliver effektivt en milliardindustri i Danmark, hvor mink lever under kontrollerede forhold og med dyrlægekontrol af deres velbefindende.
Tillykke med, at minkfarme nu bliver en endnu større industri i lande, hvor dyrevelfærd og kontrol er et ukendt begreb. Og med personlige tragedier i kølvandet i lille Danmark. Føj for en gang makværk.
Lige så meget skudt ved siden af som total overvågning og mistænkeliggørelse af danske fiskere. Mogens og Mette. Det er dælme en ommer. Men det haster.
Om få uger er det hele ødelagt for minkfarme. Og i løbet af 2021 får fiskeriet også en mavepuster.
Uden hensyn til at netop dansk fiskeri for størstedelen er betydeligt mere bæredygtigt end for eksempel hollandske bomtrawlere.