Efter 49 år og 6 fantastiske måneder takker butikschef Sten Sproegel af hos Profil Optik på Østergade 6 i Hjørring.
Fredag den 11. april markerer butikken dermed en helt særlig dag hos Profil Optik i Hjørring. Det er nemlig lige præcis butikschef Sten Sproegels sidste dag, før han går på velfortjent pension.
Sten Sproegel har været en fast del af butikken i de nævnte og imponerende 49,5 år. Altså næsten et halvt århundrede fyldt med gode oplevelser, loyale kunder og dedikation til faget.
Sten Sproegel har sat et uudsletteligt aftryk, både på kolleger og kunder, og han vil blive savne meget, men alle glæder sig også over, at han nu får tid til at nyde næste kapitel i livet.
Kom forbi butikken fredag den 11. april og sig farvel til Sten Sproegel. Butikken byder på kaffe og et stykke kage hele dagen.