For godt et års tid siden startede Stephanie Kasten som tidligere omtalt her på netavisen sin webshop Chosen By S.
Der er det syditalienske køkken i fokus, idet kunderne kan få alt fra gode syditalienske vine til lækker prosciutto og antipasti.
Nu er det blevet tid til, at den 23-årige iværksætter fortsætter udviklingen af sit firma, og det sker med åbningen af vinbaren ‘Stephanelli’s Wine Bar & Shop’ i centrum af Hirtshals, skriver nu TV2 Nord.
– Her er det planen, at der skal være en vinbar og butik, så man kan komme ind og nyde et glas vin og få lidt antipasti, hvis det er det man lyster, fortæller Stephanie Kasten fra butikslokalet i centrum af Hirtshals.
Stephanie Kasten har i løbet af årene skabt gode forbindelser i det italienske, hvor hun er blevet vist rundt hos vinleverandørerne og på deres vinmarker.
– Navnet ‘Stephanelli’s’ kommer af, at jeg hedder Stephanie, og så har jeg en ven i Italien, der har hjulpet mig rigtigt meget, der hedder Stephanelli til efternavn, så det var oplagt med ‘Stephanelli’s’, forklarer hun.

Så du tror på, at Hirtshals er klar til at bytte fadøl ud med vin?
– Det er jeg ikke helt sikker på, men jeg håber på det – der kommer da også til at være nogle italienske øl her, så der er lidt for enhver smag. Men jeg håber og tror på, at folk kommer til at finde det interessant, og at det er noget, de gerne vil udforske, siger Stephanie Kasten.
Der er åbningsreception i vinbaren på jyllandsgade 8 i Hirtshals lørdag den 1. juni klokken 14-17, og man kan læse mere om Stephanie Kasten og hendes butik på hendes facebookside.
Læs hele artiklen her hos TV2 Nord.
Link til relateret artikel
Stor åbningsreception hos Stephanelli’s wine bar & shop på Jyllandsgade i Hirtshals