Det lugter fortsat i og omkring Rakkeby, hvor de lokale borgere peger på, at synderen stadigvæk er Stiesdal SkyClean.
– Det, der lugter, er, når vi tørrer fibrene, og vi har kunnet konstatere, at vores luftfiltrering henover weekenden ikke har været så god, som den kunne være, siger Peder Nickelsen til TV2 Nord.
Direktøren medgiver endvidere, at virksomheden dermed ikke er i mål i forhold til at få styr på lugtgenerne fra pyrolyseanlægget.
Det er kun fire uger siden, at produktionen blev genstartet, men lige siden er klagerne over lugtgener strømmet ind til Hjørring Kommune.
Der skal laves målekampagne af lugten fra de forskellige afkast på anlægget i næste uge og opfølgende målinger i september.


