Vinteren 1877-78 skrev en skoleklasse fra Hjørring Realskole stile om vinteroplevelser. To af stilene er her gengivet. Især sidstnævnte nok sætter nutidens problemer med sne lidt i perspektiv.
”Ogsaa Vinteren har sine Glæder”
Aaret, som indeholder 365 Dage, inddeles i fire Aarstider, nemlig Foraaret, Sommeren, Efteraaret og Vinteren. Da disse Aarstider ere meget forskjellige, er der mange Meninger om dem. Da nu Vinteren er den koldeste og man tillige ikke kan se Kornet på Marken ej heller Blomsterne i Haven, er det den Aarstid man finder mindst Behag i, men ogsaa denne har sine Glæder, hvoraf man ikke kan nævne saa faa. Man kan jo gaa ned paa Isen og glide paa Skøjter. Dersom man bliver kjed af dette, kan man jo kjøre en lille Kanetur eller gaa hen og kjøre paa Slæde ned af en Bakke. Men da nu der altid er nogen, som ikke bryder sig om at kjøre længe i Slæde, kan de jo lave sig en Gli – debane og glide derpaa saalænge de vil. Om Aftenen kan man jo give sig til at spilde Kort eller dem, som ikke spilde Kort kan jo gaa paa Theatret, hvis der er et Theater i den By, hvor de bo i, men dersom de nu uheldigvis skulde bo paa Landet, saa kan de jo kjøre i Kane til den nærmeste By, hvor der er et Theater. Men en af de største Fornøjelser man har i Vinteren er at komme til Bal, men dette kan man jo ogsaa komme i de andre Aarstider, men disse ere ikke saa morsomme og indtræder heller ikke saa hyppigt.
-Thomas Morthensen
“En snestorm”
For et Par Aar siden kjørte jeg en Efteraarsdag med Jernbanen til Aalborg. Paa Rejsen derhen gjorde jeg Bekjendtskab med en anden Dreng, som ogsaa skulde samme Vej. Da vi kom til Aalborg, fulgtes vi ad ind i Byen for at se os om. Da vi havde gaaet noget, begyndte det at Sne, og vi besluttede derfor at tage hjem med det første Tog som gik den Vej, men da vi vilde gaa til Stationen peb Toget. Vi maatte derfor gaa over Pontonbroen til Nørresundby, hvor vi saa kom med Toget. Da det kom til Brønderslev blev Sneploven spændt for. Men den kunde ikke længe kaste Sneen bort; thi da vi kom lidt forbi Hæstrupholde-plads, kom Indspektøren og lukkede Døren op, idet han råbte, at toget, til vor store Forskrækkelse, stod fast i en Sne-drive. Vi bleve nu tilligemed de andre Pasagerer førte til en Bondegaard, hvor vi forblev om Natten. Den næste Morgen gik vi begge til Hjørring.
-Ib Christensen
Kilde: Vendsyssel Historiske Museum.