Peter Jensen fra Støtteforeningen Hirtshals Fyr efterlyser gode idéer til, hvordan han og foreningen kan skaffe midler til at kunne udgive en dansk udgave af bogen “Fra fyr til fyr mellem Nordsøen og Østersøen”. Det drejer sig om dkr. 70.000 + moms.
Bogen er lige nu ved at blive skrevet i Norge. Planen er så, at bogen skal sælges blandt andet på Hirtshals Fyr, men forhåbentligt også fra andre fyrtårne i Danmark. Støtteforeningen vil også på den måde gerne være med til at udbrede historien omkring betydningen af et fyrtårns virkemåde.
Status omkring bogen ”Fra Fyr til Fyr mellem Nordsøen og Østersøen”
Lige efter nytår skrev Peter Jensen med de to norske forfatterne Per Roger Lauritzen og Jo van der Eynden. De kunne oplyse, at de skrev på livet løs og forventede, at størstedelen af teksterne ville være færdige i maj måned. Derefter kommer det grafiske og oversættelsen til engelsk frem mod den planlagte udgivelse i september måned 2025.
Et stort ønske er også at kunne præsentere en oversat udgave på dansk. Men det kræver som nævnt indledningsvis midler til oversættelse og tryk. Det er hidtil ikke lykkedes for Støtteforeningen Hirtshals Fyr at skaffe de ca. kr. 70.000 + moms, det kræver. Har du en idé til hvordan de kan rejse den nødvendige kapital, hører Peter Jensen gerne fra dig.
Uddrag fra projektbeskrivelsen:
Et hovedformål med projektet er at formidle, kulturhistorien knyttet til Skagerrak og Kattegat som repræsenterer i høj grad en fælles nordisk maritim kulturarv, samtidig med at de naturlige forskelle mellem de danske, svenske og norske kystområder har resulteret i kulturelle forskelle, både med hensyn til økologisk tilpasning og erhvervsudvikling.
Kontakt Peter Jensen på mail stoetteforeningen@hirtshals-fyr.dk eller mobil 40 14 71 38.