Jeg er lidt imponeret over den energi, der lægges for dagen… også midt om natten… hos Stop Spild Lokalt Hjørring sådan en lørdag aften før Påske, hvor 25-30 frivillige sørger for afhentning af varer, der ikke er interessante på tirsdag, sortering og klargøring lige til at tage med hjem for den lange række af mennesker, der – da jeg kom forbi – pænt stod og ventede med net og poser…
For nogle en sport, en ide om at varer, der er truet af fjernvarmeværkets fortærende ild eller måske i bedste fald ville ende som biogas, eller som føde for svin, måske ville kunne bruges til noget fornuftigt spiseligt… for mennesker.. som det var tiltænkt…
For andre et velkomment tilskud til en betrængt økonomi og i kombinationen af forskellige motivationer for at stille sig i kø sent en lørdag aften er måske også et lille personligt benspænd… en udfordring på… hvad kan jeg fremtrylle af måltider ud af det, jeg får med hjem…
Jeg har ihvertfald fået noget at koge suppe på… Har ikke lavet hønsekødssuppe i mange år… nu skal det da prøves igen…
Forleden – i onsdags – var der et lignende arrangement i Østergade 9 i Hjørring (se link herunder)… Forinden et PR-event, hvor Rasmus Prehn deltog… og jeg må indrømme, at det sætter tanker i gang om, hvordan det kan gå til, at en tredjedel af jordens fødevareproduktion går til spilde…
Det vil jeg bore noget mere i…
Foto: Elling.