Stop voksenmobning i byrådssalen!

Af Palle W. Nielsen
skribent NordsøPosten

I dette moderne samfund, og denne på mange måder splittede tid og verden, har de fleste af os nok brug for noget positivt at holde fast i.

Personligt har jeg mere end nogensinde brug for nogle rollemodeller i form af ledere – og mennesker i det hele taget – der tager ansvar og viser en vej frem uden flere krige, ødelæggelser og ufred.

Derfor har jeg personligt brug for, at de folkevalgte går forrest. Vi vælgere stemmer på mennesker, som har ønsket at repræsentere os vælgere – og ikke dem selv – i alle mulige sammenhænge; foreninger, klubber, fællesskaber og i bestyrelser.

Byrådet ér en bestyrelse, valgt af vælgerne til at lede og repræsentere vælgerne i for eksempel foreningen Hjørring Kommune. ”Kommunen” er jo os alle – dig og mig. Ordet kommune kommer af fransk commune, af latin communis ”fælles” og betyder fællesskab.

Fællesskabet har valgt og dermed sammensat en bestyrelse – nemlig byrådet/kommunalbestyrelsen i Hjørring Kommune.  

De folkevalgte må for min skyld gerne gå forrest og repræsentere folket på en ordentlig og sober måde. Det gælder ikke mindst i forhold til at behandle hinanden på en ordentlig måde. Folkevalgte kan jo for eksempel på direkte byråds-tv, sendt ud i folks stuer, vise vejen ved at tale pænt til hinanden.

Sådan må det også gerne være i byrådssalen, den sidste onsdag i måneden, på Springvandspladsen i Hjørring. Sådan er det ikke altid. Desværre føler jeg nogle gange, at niveauet nærmere sig noget, der oftere og oftere opleves på visse sociale medier.

Det er direkte ubehageligt at overvære, når Vendelbo-Listens Erik Høgh Sørensen, for det meste suppleret af Dansk Folkepartis Frode Larsen, sender voldsomme angreb afsted mod mødelederen, borgmester Søren Smalbro fra Venstre.

Disse angreb sendes af og til også mod andre i byrådssalen blandt andre den tidligere mødeleder og borgmester, socialdemokraten Arne Boelt, og nu, fornemmer jeg, i voksende grad også mod partiets nye borgmesterkandidat Mai-Britt Beith.

Det er naturligvis helt i orden at være uenig – også i mødeledelsen. Når det er sagt en gang eller to i byrådssalen, må det være naturligt at lave en formel klage til rette instanser.

Det er ikke i orden gentagne gange at kalde mødelederen for partisk og anklage borgmesteren for at udøve censur og for at splitte byrådet. Det er jo direkte at sige, at han ikke passer sit arbejde godt nok.

Censur er jo også en begrænsning af ytringsfriheden, og censur er noget, der foregår, inden noget når frem tid modtageren. Man kan måske kalde det censur, når administratorer af for eksempel åbne Facebook-sider fjerner indlæg, de ikke mener hører sig til.

Lokalpolitikere Erik Høgh Sørensen har i allerhøjeste grad mulighed for at ytre sig uden censur både i byrådssalen og i en række medier. Det kan vi alle i Danmark, naturligvis i henhold til gældende lovning og regler om for eksempel injurier og ærekrænkelser.

Injurielovgivningen findes primært i straffeloven. Der er tale om straffelovens §267: Den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at krænke nogens ære, straffes for ærekrænkelse med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. dog §§ 268 og 269.

Når borgmesteren, som mødeleder til byrådsmøder, af og til tager lyden fra Erik Høgh Sørensen, er det sandsynligvis for at holde debatten på sporet inden for det aktuelle punkt på en ofte meget omfattende dagsorden. Det må ligefrem være en mødeleders opgave at styre mødet! Det har intet med censur at gøre.

Censur er udbredt i mange lande, ikke i Danmark. Censur var noget, som besættelsesmagten under 2. Verdenskrig praktiserede overfor lande og frihedskæmpere blandt andet i Danmark. Takket være deres indsats, ofte med alvorlige konsekvenser, har vi i Danmark i dag demokrati med en utrolig høj grad af ytringsfrihed. Tak for det. Det bør vi værne om!

Landsforeningen Voksenmobning har sat ord på:

Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende.

De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede eller enkeltstående konflikter, er ikke mobning.

Ofrenes oplevelse af de krænkende handlinger er et centralt aspekt i mobning. Det er derfor uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke offeret. Det betyder dog noget for ofrenes oplevelse af mobningen, om der er tale om ond vilje eller ej.

Kilde: Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!