Ingen Musik Under Trappen uden lokal opbakning fra sponsorer og frivillige, som der heldigvis er mange af i Hirtshals. Og i år er ingen undtagelse.
Derfor var glæden ekstra stor i bestyrelsen hos Hirtshals Musikforening, da formand for Hirtshals Sparekasses Gavefond, Jens Ole Mikkelsen, sammen med afdelingsdirektør i Spar Nord Hirtshals, Kim Guldborg Bærentsen, forud for lørdagens koncert med Halberg & Friends overraskede musikforeningens bestyrelse med en check på hele 300.000 kr.
En sådan donation er med til at sikre, at Musik Under Trappen igen i år kan tilbyde professionelle rammer for de optrædende artister, og være med til at fremtidssikre festivalen. Pengene vil nemlig blive brugt på en opgradering af lydudstyret.
Lige præcis det gode lydanlæg er faktisk en af grundene til, at Musik Under Trappen hvert år kan trække store navne til Hirtshals.
Fra hele holdet bag Musik Under Trappen lyder der en KÆMPE TAK!
Link til relateret artikel
Birthe Kjær og Danser Med Piger bliver hovednavne ved Musik Under Trappen