Traditionen tro gør de ved årsskiftet medlemstallet op i Tornby Beboerforening. Aktuelt er 222 husstande med i foreningen. Det er en stigning på ikke mindre end 20 procent i forhold til 2021, hvor der også var en pæn stigning i forhold til foregående år.
– Den store opbakning har meget stor betydning for bestyrelsens arbejde, både i forhold til samarbejdet med Hjørring Kommunes embedsværk og politikere, og til arbejdet med at skaffe fondsmidler til vores projekter, noterer Torben Christensen fra Tornby Beboerforening.
– Desuden vil vi tillade os et betragte det stigende medlemstal som en indikator for, at mange af byens borgere påskønner det arbejde, der bliver lagt i foreningen, hvilket er med til at give bestyrelsen ny energi, tilføjer Torben Christensen.
Som det løbende fremgår i foreningens spalte i lokalbladet Vi-To samt ved information på infoskærm, Facebook og ved de månedlige fællesspisninger, så er der opgaver nok, men heldigvis også opbakning i den dynamiske stationsby Tornby.
Kilde: Vi-To.