Da Lidl i Hjørring som den første dagligvarebutik i Danmark stoppede al salg af tobaksprodukter, skabte det stor begejstring i butikken, der alle stod bag Lidls ønske om at være ansvarlige købmænd, som går forrest i forebyggelsesarbejdet.
Det store spørgsmål var, hvordan det nye initiativ ville blive taget imod blandt kunderne?
Efter 16 måneder er Nikolaj Jensen, der til daglig er butikschef i Lidl på Skagensvej 100 i Hjørring, klar til at gøre status – og resultatet, det har været opløftende:
“Jeg er vildt stolt af at være butikschef for vores første tobaksfrie butik i Danmark. Hos Lidl i Hjørring vil vi gerne være dem, som viser vejen og bevise, at man godt kan bedrive forretning samtidig med, at man løfter et samfundsansvar. Jeg synes, at kunderne har taget godt imod initiativet, og jeg vil faktisk sige, at vi ikke har fået andet end positive tilbagemeldinger”.
Første skridt på vejen
Da Lidl i Hjørring søsatte initiativet i maj 2023 var Nikolaj Jensen bekymret for, at det ville betyde, at de måtte vinke farvel til nogle af kunderne. Men det har ikke været tilfældet:
”Gør vi status på omsætningen her 16 måneder efter udmeldingen, så viser den, at vi ikke har mistet vores hidtidige kunder, tværtimod,” siger Nikolaj Jensen og uddyber:
”Vi vil gerne være en butik, der tager aktiv del i vores lokalmiljø, og vi er glade for, at vi kan være en foretrukken medspiller til lokalområdet stærke foreningsliv. Vi har et stort fokus på vores populære frugt og grønt-afdeling, og vi er glade for at se de mange fodboldhold lægge vejen forbi”.
Lidl i Hjørring var det første skud på stammen af røgfrie butikker, men allerede nu er initiativet implementeret i over 20 butikker. I 2028 er planen, at alle Lidls butikker i Danmark skal have udfaset tobaksvarer.
Lidl er partner i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondenspartnerskab ‘Røgfri Fremtid’. Initiativet betyder, at alle nye Lidl-butikker, der åbner, vil være tobaks- og nikotinfri.
Fakta
Kilde til fakta: Kræftens Bekæmpelse.